- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
414

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med eskimoer og indianere. Paa ski og snesko gjennem Kanada og Alaska

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414

NORD VES TPA SS A G EN

man dog altid kunde se paa avstand, men dels var isdækket
saa tyndt, at man kunde dratte igjennem, hvis man ikke tok
sig ivare.

De høie, spidstakkede fjelde forsvandt nu mere og mere
bak os, og vi kom ind i stor skog.

De to — tre første timer om morgenen var altid de
sværeste baade for folk og hunder. Især for de sidste; de
var støle og stive efter gaarsdagen og desuten litt late paa
morgensiden. Men Jimmi myknet dem snart op, og saa
gik det igjen som smurt. Vi havde forresten maattet minke
paa proviantransonerne til hundene, og det gjorde sig snart
gjældende. De blev magre og tapte i kræfter. Selv havde
vi endnu proviant for nogen dage, saasandt vi omgikkes den
med forsigtighed som hittil.

Den 7de november kl. 37a om eftermiddagen stoppet
pludselig Jimmi op; hans skarpe blik havde opdaget noget
usedvanlig bortpaa isen. Han løp derhen og ropte saa
til os:

— Itkillich tomai! Indianerspor!

Hans røst havde glædens klang. Nu var snart sorgen
slukket og vi skulde endelig faa spist os mætte allesammen!
Vi fulgte sporene og kom snart frem til en tømmerhytte.
Min spænding var stor. Endelig skulde det times mig at
faa se virkelige indianere, som saa mangen gang i mine
guttedage havde fyldt min fantasi med sterke billeder. Jeg
ventet at se døren gaa op og en kobberrød kar træde ut med
fjær i haaret og svingende sin tomahawk over hodet tilrope
os sit

— Hugh !

Eller kanske laa han snikende paa lur bak en av
stammerne i skogen.....

Døren gik op, og ut kom der en stilfærdig mand i
sorte klær og med sort hat paa hodet. Han stod rolig og
saa paa os. Vi hilste venlig paa engelsk, og han svarte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free