Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med eskimoer og indianere. Paa ski og snesko gjennem Kanada og Alaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
NORD VESTPASSA GEN
ganerne ret op. Men vel oppe, var sporet udmerket, vor
førerske forlot os, og avsted bar det i god fart. Her i
skogen maatte jeg endnu mere prise sæletøierne. Havde
hver hund her havt hver sin dragstjert, vilde de uvægerligen
ha rendt en paa hver side av træstammen og kjørt sig fast;
at kjøre tabogganen nu i godt oparbeidet spor var den rene
lek, og jeg behøvet ikke længere holde mig foran mine
hunder for at opmuntre og lede dem. Her gik det hele av
sig selv. Jeg klemte derfor paa fra dem for at indhente
eskimoerne, som var i forveien. Mogg laa paa maven paa
læsset og sang og trallet. Stemningen var høi over hele
ekspeditionen ved forvisningen om, at nu var vi i Fort
Yukon om en ukes tid. Da jeg tok vore eskimoere igjen,
hørte jeg den stille Jimmi hauke og jubilere, mens Kappa
holdt sig fast bak i tabogganen og gjorde glade sprang.
Den 14de mot kveld fik hundene tæft av folk og mat,
og saa satte de i at springe som aldrig før. Det bar
temmelig bråt nedover, men at stanse bikkjerne nu var der
ikke tale om. Jeg var foran paa ski, og alle de kneiker og
stup, jeg suste over, bragte mig til at grue for læssene bak
mig. Endelig var jeg fremme ved Porcupinefloden ved
den lille indianerkoloni, hvor den omtalte handelsmand
bodde. Den arme Mogg kom sidst; han havde havt sin
angstfulde møie med at holde sig fast paa læsset og erklærte
paa min forespørsel ikke at ha havt anledning til at
beundre det interessante skoglandskap!
For ikke at risikere forfærdelige slagsmaal mellem vore
og indianernes hunder satte vi teltet op et stykke utenfor
kolonien. Handelsmanden viste sig at være indianer selv.
Det var en pragtkar paa 6 fot, med mørkt haar og en
svingfuld knebelsbart. Han var klædt i sort med en hvit
ræveskindskant om halsen. Hans butik var ikke særdeles
assorteret. Noget tørret laks var det hele. Han mente, vi
kunde tilbakelægge resten av veien til Fort Yukon paa 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
