Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
NORD VESTPASSA GEN
utenom øen — de gunstigste isforhold og gjorde d’hrr. til
skamme. Men ak! Erfaringens stemme bør man aldrig
overhøre. Vi gik ikke langt paa vor stolte vei, før vi fandt,
at det aapne vand bare var en bugt vestover i isen, en cul
de sac. Vi maatte smukt vende om og søke ind i havnen.
Frisk vestenvind aapnet havnen for os, men vi maatte saa
nær opunder nordøstpynten av øen, at vi bare havde 9 fot
vand. Vi smøg os dog frem, og kl. 2L/s om morgenen den
13de juli kom vi til ankers.
Vi fik nu i nogen tid den bedste anledning til at
studere Herscheløen uten den alt overdækkende sne. Øen er
ikke stor og ganske overgrodd med mose, skilt fra
fastlandet ved et smalt og grundt sund. Da Franklin i 1826
passerte øen i baat, observerte han ikke den fortrinlige havn
paa østsiden av øen. Han sier derfor, at det trange sund
er det eneste tilflugtssted for et skib herfra til
Mackenzie-floden. Franklin anet ikke dengang, hvor stor
betydning Herscheløen skulde faa. Havnen er god for alslags
vind. Sydvesten staar vistnok ret ind, men den kan
vanskelig gjøre skade. I veir, som man ikke oplever mere
end én gang i hver menneskealder, har det jo hændt, at
denne vind har sat skuter paa land i havnen. Franklin
var altsaa den, som opdaget øen og gav den navn. Men
det er de dristige amerikanske hvalfangere, som har gjort
den til, hvad den er. Der er overordentlig ondt for
havner paa Nordamerikas kyst, og opdagelsen av
Herschel-havnen var derfor av stor betydning for hvalfangerne. Det
var i 1889, at disse trængte sig ditind. Men det havde tat
dem mange aar, før de naadde saa langt, og en mængde
menneskeliv var gaat tapt derpaa. Den første ulykke, som
overgik den kjæmpende fangstflaate, skyldtes hverken veir
eller is. I 1865, under krigen mellem Nord- og Sydstaterne
gik et krigsskib tilhørende Sydstaterne nordover og brændte
30 skibe og ødela for 3 millioner dollars. I 1876 blev 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
