- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
462

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

NORD VESTPASSA GEN

den Mand, der havde sendt os ud paa Turen; vi drak paa
godt Kammeratskab i de kommende Tider; vi drak paa, at
vi maatte naa vort Maal oppe ved „Wynniats Farthest", paa
en lykkelig Tilbagekomst, ærefuld for det Flag, under
hvilket vi foer ud. Og dermed gled Rommen ned.

Spørger man mig nu, om den smagte, siger jeg trygt
ja. Det at køre med Slæde ude paa de lange Rejser, det er
ikke, som man kender det fra Billeder fra Grønland, at sidde
paa Slæden i varm Pels og smelde med Pidsken, medens
Hundene stryger afsted over Stok og Sten. Det er ikke
nogen Farenafsted med saa tungt lastede Slæder, som
man maa køre med, naar man er udrustet for længere Tid.
Det er kun paa eksceptionel god Is, at man i det hele taget
kan sidde paa, og i Begyndelsen maa man mere end engang
selv agere Trækdyr, hvor man møder Belter med blød Sne
eller knudret, ujævn Is.

Selv om vi nu kun havde kørt 9.5 Kvartmil, i og for sig
en ubetydelig Distance, saa var vi dog rigtig godt trætte og
sultne. Kaffen om Morgenen og Lindstrøms Renbeuf var
alt, hvad vi havde faaet den hele Dag, saa Sulten var
saa-mænd forklarlig nok.

Saa kom da Rommen! Gyldenbrun blinker den os
imøde fra det sølv-skinnende Aluminiumsbæger. Haanden
fører Bægeret op, og man mærker den krydrede Duft, som
vejrede der et Pust fra en solglødet Sydens Plantage hen
over de golde Issletter. Bægeret naar Munden sikkert, thi
en Polarfarers Haand ryster aldrig. Og saa glider den ned
iskold, lædskende, varmende oplivende.

Rynk paa Næsen I Afholdsfolk, men jeg ved hvad
Nytte Alkoholen gør paa et saadant Tidspunkt! Thi jeg
skal fortælle jer en Ting: Jeg har kendt til det at staa
sund og frisk op om Morgenen og køre ud med min Slæde.
Mit Bryst har jeg videt ud for at føie den friske Luft fylde
mine Lunger, følt Blodet faa Fart, følt det som om jeg havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free