Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
NORD VES TPA SS A G EN
murede Indgangen til med Sneblokke. Omhyggelig tæt
gjorde vi det. Vi var jo nu saa erfarne, at vi vidste,
hvilken Portion Kulde der kan trænge ind gennem et Hul
ikke større end et Nøglehul. En Iglus Beboelighed er
afhængig af dens absolute Tæthed.
Den 4de April lykkedes det os at komme op paa en
lidt længere Distance, 11 Kvartmil. Ristvedt havde fra sin
Militærtid en Teori om, at under Felttjeneste er det altid
den anden Dagsmarsch, det kniber med; det syntes jo
ogsaa at slaa til. Denne tredie Marschdag var det, som
om alt gik en Smule lettere. Vi passerte Pt. C. F. Hall
med Franklin-Mændenes Grav, med vort Slædeflag sat. Det
sparede vi ellers paa. Det kunde tidsnok blive saa
medtaget af Vejr og Vind, at det vilde tage sig værdigt ud som
Trofæ. Iøvrigt var der ogsaa den Ulæmpe ved at føre det,
at jeg altid fik min Svøbesnert viklet omkring Stangen,
naar det var mig særlig om at gøre at faa Hundene
svingede ved Pidskens Hjælp til den ene eller den anden Side.
Men her maatte Flag tones, og det har vi ogsaa overholdt
hver Gang, vi har passeret Stendyssen derinde. Vi har
aldrig glemt det. Thi der hviler Alvor over denne
ensomme Grav paa et stenet Næs ved det yderste Hav. En
Gang set, den stenede Forstrand med sin lille Sø, Vigen
tæt nedenfor og Kong Williams Lands låve Aasrygge bagved,
strækkende sig indover, tabende sig i Vinterlysets graaagtige
Dis, glemmer man aldrig Stedet. Tung, bitterlig tung var disse
to Mænds Skæbne. Alene den aftvinger os en ærbødig Hilsen.
Men Flaget vajede ogsaa for at hædre Mindet om
deres Daad.
14de April. Saa kom da den spændende Dag, da vi
skulde naa frem til Depotet og faa at vide, om vor videre
Fremrykning var sikker.
Det var meget smukt Vejr, da vi rykkede ud. Isen
havde nu ganske forandret Udseende. Ud over Strædet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
