Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD KONG HAAKON VII’S LAND
465
den brækket op i en Masse Smaaskruninger. Men der,
hvor vi kørte, var Føret godt nok i et smalt Belte langs
Land. Ristvedt var straks efter Starten oppe i Land efter
en Rypeflok, der sad oppe paa en lille Bakkekam. Men de
snød ham ved at flyve deres Vej. Dog skulde vi snart faa
Trøst for det. Thi medens jeg allerbedst kører fremover
og alt havde vundet et Stykke foran for Ristvedt, ser jeg
pludselig langt borte noget, der tog sig ud som en Sten.
Det maatte i saa Fald være en meget stor Sten efter
Afstanden at dømme. Og jeg kunde ikke huske, at vi paa
Baadturen havde set nogen særlig stor Sten paa det Sted.
Saa tog jeg Kikkerten frem. Det var minsandten en Ren!
Det kan nok være, at jeg fik Hundene stoppede, forat de
ikke skulde faa Vejret af Dyret og saa ødelægge Jagten for
os. Ganske rolig ventede jeg, til Ristvedt kom op og overtog
saa Opsynet med begge Slæderne. Ristvedt havde for længst
dokumenteret sig som en bedre Jæger end jeg. Og hvor
morsomt det end kunde være selv at gaa ud og skyde, saa
var det dog ikke Stedet til at dyrke Sport. Her gjaldt det
at faa det mest mulige ud af sine faa Patroner. Fejlskud
var ikke tilladt: Derfor var det altid Ristvedt, der maatte
ud, naar der var noget levende i Landskabet. En maatte
blive ved Slæderne. Ellers var det umuligt at holde
Hundene rolige. Det var svært nok at faa dem til det, selv om
man var der. Navnlig senere hen, da de havde lært, hvad
det betød, at Ristvedt vandrede afsted med sin Bøsse.
Den Ren, det nu gjaldt, stod midt ude paa en flad
Slette, Dækning var der ikke Tale om at faa, og det var
uundgaaeligt at blive opdaget, naar man som et sort Punkt
kom henimod den over den hvide Flade. Men saa anvendte
Ristvedt Eskimoernes Jagtmethode: Han gik i en stor Bue
uden om Renen, indtil han havde faaet Solen paa Ryggen.
Saa satte han Kursen lige ned paa Dyret, med Hovedet
bøjet, saa at det ikke ragede op over Skuldrene, og kun
30 — Roald Amundsen: Nordvestpassagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
