- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
472

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

NORD VES TPA SS/4 G EN

og Temperaturen var nær de -r- 20 ° C. Men oppe paa
Varden sad Snespurven og sang.

Der laa Skrueis og ventede paa os. Vi havde set Isens
Overflade ude over Strædet langsomt tabe sit jævne
Udseende, siden vi forlod Fitz James Island. Men først nu,
oppe fra Aasryggen ved Kap Crozier, saa det saadan ud over
mod „Land seen by Rae", at Øjet forgæves søgte en jævn,
flad Skodse. Og dog sov vi roligt om Natten, for vi
vidste ikke endnu, hvad Skrueis var. Vi havde jo nok
hørt om Skrueis, som man masede og asede sig frem i, og
som, samtidig med at man gik fremover i den, drev med
Strømmen lige saa hurtigt i modsat Retning. Vi vidste
ogsaa, at de Folk, der havde fortalt om saadanne
Vanskeligheder, var Folk, der ellers ikke var nemme at skræmme.
Men saa trøstede vi os med, at den Is, vi skulde passere,
det var jo dog ikke andet end Strædeis. Der var ingen
fjældhøje Aasrygge af Skrueis at se der ud over, det
kunde kun være smaat i Forhold til, hvad der kunde
dannes ude i det store Ishav. Og saa laa den stille.
Frosten havde bundet den solid fra Kyst til Kyst i det
snævre Stræde, saa at vi ikke risikerede at drive ud af vor
Vej. Vi vilde maaske ikke faa store Dagsmarscher, men
en halv Snes Kvartmil om Dagen kunde vi dog altid klare.
Stort mere end halvhundrede kunde der ikke være over
til Victoria-Land, og paa dette Stykke havde vi endda
„Land seen by Rae" at køre paa. Der var Trøstegrunde
nok, og vi sov roligt ind den sidste Nat paa Kap Crozier.
Næste Aften var vi ikke fuldt saa fortrøstningsfulde for —
naa ja, kort sagt, der laa Skrueis og ventede paa os, og
efter en Dags Kørsel i den vidste vi, hvad vi kunde vente
os af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free