- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
486

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

NORD VESTPASSA GEN

Edward Bai’s Nordkyst. Denne Vig vilde vi køre op
igennem, idet jeg mente, at der saa ikke kunde være ret langt
over til Vandet paa den anden Side. Collinson har der
tegnet en Bugt. Da vi havde kørt en halvanden Times
Tid, fik vi Land at se i Kursretningen. Det gik hurtigt
fremover imod det, efterat Hundene først havde faaet rystet
lidt af „Spisetømmermændene" af sig. Det var ikke
Smaating, de havde taget til sig, og det kostede en Del
Overtalelse med Pidsken at faa dem afsted i nogenlunde Fart til
at begynde med. De fattede ikke, hvorfor man skulde køre
fra et Sted, hvor der var saa megen Mad. Akkurat samme
Ræsonnement vilde en Eskimo have [anvendt, saa det var
vel det naturligste. I vor bevidste Higen fremover var der
altsaa Kultur. Det var en Tanke, som det kunde være
godt at holde sig klar. Man kunde virkelig sommetider
føie Trang til at overbevise sig selv om, at man var
Kulturmenneske; thi det Billede, jeg havde for Øje af min
Reisekammerat, og det Billede, han havde for Øje af sin
Reisekammerat, og vort Husgeraad og Husstel, alt Fedtet og
Snavset og Petroleumssoden og Renhaarene og
Skindstumperne kunde virkelig bringe en til at tvivle. Samtalerne
om Vejr og Vind og Jagt, d. v. s. Mad, og Sovepose og
Hunde og intet ud over dette, kunde sommetider bringe en
til at føie, som om man ikke var andet end det, man saa
ud til. At man saa til og med befandt sig straalende vel
derved; at man syntes, man aldrig i sit Liv havde spist saa
godt, havde sovet saa godt; at virkelig blot Solskin og
Varme og Mad rummede for én det, man krævede af
Livet, det kunde til Tider gøre én bange for, hvorledes det
stod til med éns Stræben fremover i Livet. Men saa
mindedes man igen de trætte Fodspor af to Mænd, og de smale
Linier, Slædemejerne havde trukket over den jomfruelige
Sne og det ubetraadte Land under neden, Slædesporene,
der standsede ved vort Telt, men imorgen skulde føres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free