- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
488

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

488

NORD VESTPASSA GEN

blot at køre over et smalt Ejde for at være paa ret
Vej igen.

Det havde været min Mening at køre til Bunden af
Vigen. Men da vi netop var naaet ned paa Isen, saa vi
nær den anden Bred en 0 med en højst ejendommelig
Opbygning for oven, ganske lig en Varde. Den maatte
selvfølgelig undersøges nærmere. Eskimoerne bygger ikke
saadanne Varder, de lægger bare enkelte Sten oven paa
hinanden. Men dette var helt monumentalt at se paa. Vi kørte
tværs over Vigen og slog saa Lejr paa Øens Strandkant.
Derpaa gik vi op til dens Top.

Det var ganske rigtig en Varde, om den end ikke var
fuldt saa høj, som det fra første Færd havde set ud til.
Tværs over Øens Top laa der nemlig en Strandvold som
en smal Kam paa 5 Meters Højde. Paa den vestlige Ende af
denne Kam var der yderligere en pyramideformet
Forhøjning, og ovenpaa den var Varden bygget af store, flade
Kalksten.

Vi rev Varden ned. Saadant Nedbryderarbejde har jeg
altid vredet mig lidt ved at foretage. Varder, tarvelige
Stenhobe som de er, er dog Tegn af Mennesker, Menneskeværk
midt i de vilde Ødemarker. Men ikke blot det. I éns
Tøven med at rive ned ligger der Veneration for de Mænd,
der gik forud for én. For dem har de Varder betydet
noget, som de Varder, man bygger, betyder noget for én selv.
Det er en Vanskelighed overvundet. Det er et Skridt fremad
mod Maalet. Det er de Spor af éns Vandring, der skal
trodse Aarhundreder, naar Sneen længst er smeltet, hvor
Slædesporene laa, og naar éns Navn er forsvundet som den
smeltende Sne. Det er Sejerstegnet sat paa Land, vundet
fra Mørket, fra de onde Vætter.

Men Varden maatte ned, vi maatte se, om der var
noget i den. Efterretning fra vor stolte Forgjænger Rae. Men
vi fandt intet. Saa gik vi ned til vor Lejr. Paa Vejen ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free