Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
NO RD VES TPA SS A G EN
var det, som om den med ét fik Øje paa Bjørnen, og saa
skød den som en sort Streg henover Isen. Jeg slåp nogle
flere Hunde. De havde efterhaanden lært, hvad det vilde
sige, at Ristvedt gik afsted med Bøsse. De susede afsted i
hans Fodspor og saa forbi ham, som han stolprede afsted
henover Sneen, og videre efter Silla. Jeg saa i Kikkerten,
hvordan Bjørnen langsomt drejede Hovedet henad mod
Slæden igen. Hundene halsede ikke, saa det var maaske
tilfældigt. den vendte Hovedet om. Men det Syn, den saa,
bragte pludselig Liv i den. Den drejede hele sin Krop op
og løftede Hovedet. Kun et Øjeblik stod den. Den maatte
af Instinkt eller af Erfaring kende Ulvene, der kan jage selv
en Bjørn, til den styrter af Træthed, saa usselig lille hver
enkelt af dem ogsaa er i Forhold til Bjørnens Majestæt.
Her saa den nu et Kobbel, 6—7—8 i susende Fart, som
sorte Punkter spredt udover Isen. Her galdt det Livet.
Is-ørkenens Fred var blevet skrækkelig brudt. Den sprang op,
alle fire Ben fra Isen paa en Gang, og kastede sig rundt.
Saa gik det i Galop ud mod Skrueisen, fuld Fart frem for
Livet.
Men Silla var hurtigere end den. Netop som den var
ved Kanten af den reddende Skrueis, i hvis Virvar
Hundene ikke havde kunnet følge Trop med den hjemmevante
Bjørn, netop som kun nogle faa Favne skilte den fra Frelse,
blev den indhentet. Med et Sæt sprang Silla op og bed sig
fast i Halen. Bjørnen maatte stanse og kaste sig rundt for
at ryste Fjenden af sig. Og rundt kastede den sig med en
saadan Fart, at Silla maatte slippe sit Tag og røg ud over Isen.
Men neppe havde Bjørnen vendt sig for at flygte videre,
førend Silla var paa den igjen. Et Par Gange skete det, men
saa var de andre Hunde naaet op, og dermed var alt Haab
ude for Bjørnen. Hundene ringede den rundt, og hvorhen
den end vendte sig, havde den en Hund bag sig oppe i
Haserne paa sig. Jeg saa i Kikkerten, hvorledes den valsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
