- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
498

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

NORD VESTPASSA GEN

til at gaa og gnave af den om Natten. De vilde i hvert
Fald foretrække den for Sejldug og tjæret Tovværk. Nu
foer de paa fuld Jagt udover. Det Gule blev indhentet, og
saa begyndte der en Valsen rundt ude paa Isen, som vi
havde set det med Bjørnen tidligere paa Dagen. Pludselig
holdt Dansen op, og Hundene kom strygende tilbage mod
Teltet, Per med selve Bjørnen — i Munden. Jeg ved ikke,
om det var Belysningen alene, der gjorde det, eller det var
Mangel paa Iagttagelse under vor hurtige Paaklædning, eller
om det var den blinde Jagtiver, der unægtelig griber en, naar
man staar overfor saa mægtigt Storvildt som Kong Bjørn,
men slukørede blev vi, for Bjørnen var bare en Hvidræv.
Sejrstolt kom Per med Ræven i Munden og afleverede den.
Den næste Dag kom den i Gryden.

Rævekød har en aparte Smag, og lugter omtrent som
der lugter i et Rovdyrbur, men bortset derfra, er det i
Konsistens det bedste Kød, man faar om Vinteren. Bjørnekød
er trevlet, Rypekød seigt og Renkød som Fyrrebrænde. Men
Ræven holder sig i god Foderstand Vinteren igennem, Fedtet
er passende fordelt, og Kødet er mørt. Der er ikke meget
paa den. Dyret er ikke større end en stor Kanin.

23de Maj. Det var lidt besværligt at faa Hundene i
Gang næste Morgen, som det havde været de andre Gange,
hvor de havde faaet Lov til at spise sig mætte. De
stønnede og pustede i det varme Solskin. Men det var jo blot
en Slags „Tømmermænd", saa man betænkte sig ikke paa
at bruge Pidsken for at faa dem frem. Det gjorde man
iøvrigt aldrig, men man følte mere Samvittighedsnag ved at
gøre det, naar Hundene i længere Tid havde været paa
smal Kost.

Det var gaaet godt fremad den Dag. Det havde været
-i- 10°, men Solen havde paa den stille, smukke Dag
alligevel haft saa megen Magt over Sneen, at den sine Steder
havde klumpet under Mejerne. Hundene havde ogsaa lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free