Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
NORD VESTPASSA GEN
Den 25de Juni om Morgenen tog vi saa fat paa de sidste
10 Mil. Slædeflaget — det var efterhaanden lidt medtaget
— vajede over Slæden fra Enden af en Ski. De skulde
dog se os fra Skibet saa tidligt som muligt. Og de saa
os tidligt, for vi var nok ventede med Længsel. Kl. 7
Formiddag gik Flaget op ombord. Lund havde Vagt om
Morgenen, og han havde straks set os. Vi hørte jo siden,
hvordan de mange Gange havde set ud over Isen og
set forgæves. Ikke andet end den flade Is og saa længst
ude Todd Island, dansende op og ned i Disen. Men
endelig kom vi. Kl. 8 svingede vi ind ad Havnemundingen og
saa gik det kvikt mod Skibet. Hundene havde pludselig
kendt Stedet og forstaaet, at nu var det endelig en ordentlig
Hvil ivente.
Der kom en Mand ned fra Skibet, ud imod os med
lange Skridt. Det var Chefen. „Goddag og velkommen!"
sagde han. Og velkomne var vi, det var dejligt at mærke.
Dermed var da Rejsen endt. En anstrængende Tur;
thi den Tid, man færdes i Ødemarkerne, maa man holde
sig aarvaagne. Der skal ikke handles saa meget forkert,
førend man kan sætte Livet til. Straf for Fejltrin er Døden.
Men det er Mands Liv. Fribaaren føler man sig
derude, hvor ens Vilje er Lov. Saa lad det være haardt, fordi
Vejen gaar over alle Slags Hindringer. Sult, Kulde, Væde
og Udmattelse lærer man at kende. Tarvelig er ens Kost.
Renlighed, hvor hver Draabe Vand koster det kosteligste af
alt, Brændsel, maa man sige Farvel til. Men fremad gaar
det, hver Kvartmil føles som en Sejrvinding. Og Livet —: „La
vie n’est pas un plaisir ni une douleur, mais une affaire
grave, dont nous sommes chargée, et qu’il faut conduire et
terminer å notre honneur".
Saa havde vi da udrettet dette at spore en ny
Strækning Kyst opover den nordlige Halvkugles Hvide; at lægge
nyt Land under Menneskefod, at lære dette Land at kende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
