Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
saa smaa, har havt sin vilde urform. Skal man
regne saaledes, maa der have levet mindst et snes
arter vild-kvseg, ligesaa mange arter faar og mang
foldige gjedearter bare i Europa, ja endog i Stor
britanien en hel del. En forfatter mener, at der
i gamle dage i Storbritanien levede elleve arter
vild-faar, eiendommelige for dette land ! Naar vi
nu husker paa, at England nu for tiden neppe eier
et eneste eget pattedyr, at Frankrig bare har nogle
faa, der er forskjellige fra Tysklands, og at det
forholder sig ligedan med Ungarn, Spanien o. s. v.,
men at hver af disse lande eier flere egne kvæg
racer, faare-racer o. s. v., — saa tvinges vi til
at indrømme, at mange husdyr-racer maa være
opstaat i Europa; ti hvor ellers fra skulde de
være kommet? Ligedan i Indien. Ja selv med
hensyn til de tamme hunderacer verden over kan
der, skjønt de efter min mening stammer fra flere
vilde arter, ikke være tvil om, at overmaade meget
hidrører fra nedarvet af-artning ; ti kan nogen tro,
at der nogensinde i fri natur har levet dyr, som
havde nær lighed med den italienske mynde eller
med blodhunden, bulldoggen, mopsen, Blenheimer
hunden o. s. v., saa ulige som disse er alle vilde
hundearter? Man har ofte paa det løse antaget, at
alle vore hunderacer er fremkommet ved krydsning
af nogle faa oprindelige arter ; men ved krydsavl kan
vi bare faa frem former, som saa nogenlunde ligger
rnellem forældrenes; og vil vi forklare vore for
skjellige tamme hunde-racer paa den maade, maa
vi antage, at de yderligst gaaende former, saasom
mynden, blodhunden, bulldoggen o. s. v. tidligere har
eksisteret i vild tilstand. Desuden har man havt
overdrevne forestillinger om muligheden af at faa
frem særskilte racer ved krydsning. Man kjender
vistnok mange eksempler paa, at en race kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
