- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
55

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
KAPITEL 11.
AF-ARTNING UNDER NATURTILSTANDEN.
Foranderlighed — Individuelle forskjelligheder —
Tvilsomme arter — Vidt-raadende, meget udbredte og
almindelig-forekomnende arter er de mest foranderlige
— I ethvert land er de større slægters arter hyppigere
underkastet af-artning end de mindre slægters —
Mange arter af de større slægter ligner af-arter deri,
at de er meget nær. men ikke alle lige nær, beslægtet
indbyrdes, og er indskrænket til et lidet omraade.
Før vi anvender de i foregaaende kapitel ud
viklede grundsætninger paa organiske væsener, som
lever i fri natur, maa vi kortelig undersøge, om der
blandt disse optræder nogen af-artning. Skulde
jeg behandle denne sag grundig, maatte der en
lang opregning af tørre kjendsgjerninger til; men
den agter jeg at spare til et senere arbeide. Heller
ikke vil jeg her indlade mig paa de forskjellige
definitioner, man har givet af ordet art. Der er
ikke én af dem, som har tilfredsstillet alle natur
forskere; dog ved enhver naturforsker saa nogen
lunde, hvad han mener, naar han taler om en art.
Som oftest indeholder dette begreb forestillingen
om en særskilt skabelses-handling, noget man ingen
ting ved om. Ordet af-art (varietet, ændret form)
er næsten ligesaa vanskeligt at bestemme betydningen
af; men her tænker man sig næsten bestandig en
fælles af-stamning, om den end sjelden lader sig
bevise. Saa har vi noget, vi kalder misdannelser
eller vanskabninger ; men der er ingen bestemt grænse
mellem disse og af-arter. Ved en misdannelse,
antager jeg, man forstaar en eller anden større af
vigelse i legemsbygning, som oftest en uheldig,
ialfald unyttig, for arten. Enkelte forfattere lægger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free