Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
løb har faat mindst næring, som vil lide mest.
Reiser vi fra syd mod nord, eller fra et fugtigt
strøg til et tørt, ser vi bestandig enkelte arter lidt
efter lidt bli sjeldnere og sjeldnere og tilslut ganske
forsvinde ; og da samtidig klimatforandringen springer
i øinene, fristes vi til at opfatte det hele som en
ligefrem virkning af denne. Men dette er en
nrigtig opfatning; vi glemmer, at enhver art, selv
om den er aldrig saa talrig, til en eller anden tid
af sit liv stadig er udsat for stærk udryddelse
enten af fiender eller af medbeilere til samme plads
og føde ; og hvis disse fiender eller medbeilere i
mindste grad begunstiges af en liden klimatforandring,
vil de vokse i tal; og da hvert stykke jord allerede
er fuldt besat med indvaanere, maa den anden art
aftage. Naar vi reiser sydover og ser en art af
tage i tal, kan vi være trygge paa, at aarsagen
ligesaa meget stikker i, at andre arter begunstiges,
som i at denne ene vantrives. Ligedan forholder
det sig, naar vi reiser nordover, men i noget mindre
grad ; ti antallet af arter af alle slags, og altsaa
ogsaa af medbeilere, aftager nordover. Naar vi
derfor vandrer nordover eller bestiger et fjeld,
træffer vi langt flere forkrøblede former, der
skyldes klimatets ligefrem skadelige virkning, end
om vi vandrer sydover eller stiger ned af fjeldet.
Kommer vi til polar-egnene, eller op paa snedækte
tinder, eller til rene ørkener, saa er her striden
for livet næsten udelukkende rettet mod veiret.
At klimatet hovedsagelig virker middelbart,
ved at begunstige andre arter, er tydeligt at se af
den vidunderlige mængde planter, som i vore haver
saa godt taaler vort klima, men som aldrig er-
Jhverver hjemstavnsret, fordi de ikke kan optage
kampen med vore indfødte vækster eller modstaa
vore indfødte dyrs angreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
