Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
artningen var af en heldig beskaffenhed, vilde den
oprindelige form snart blive fortrængt af den af
artede, gjennem de mest skikkedes overleven.
Hvordan krydsning virker til at ophæve af
artninger af alle slags, skal vi senere se; men det
kan lier bemærkes, at de fleste dyr og planter
holder sig til sit eget hjemsted og ikke uden
nødvendighed vandrer om ; dette kan vi ogsaa se
paa trækfuglene, som omtrent bestandig vender til
bage til samme sted. Altsaa vil en nydannet af
art i almindelighed først optræde lokalt (paa et
enkelt sted); dette ser ud til at være regelen
blandt vilde af-arter ; ens-ændrede individer vil
altsaa snart danne et lidet samfund og ofte
parres. Hvis nu den nye af-art er heldig i sin
kamp for tilværelsen, vil den lidt efter lidt brede
sig videre udover, kjæmpe med og seire over de
ikke-ændrede individer paa grænsen af sin stadig
voksende bo-kreds.
Det tør lønne umagen at give et andet og
mere indviklet eksempel paa natur-udvalgets virk
ning. Enkelte planter udsondrer en sød vædske,
som det synes for at fjerne noget skadeligt i
saften; dette udføres f. eks. hos enkelte erte
blomstrede af kjertler ved roden af akselbladene,
og hos det sædvanlige laurbærtræ paa bagsiden af
bladene. Denne søde vædske søges, trods sin
sparsomme mængde, graadigt af insekter : men deres
besøg er ikke til nogen nytte for planten. Lad os
nu antage, denne vædske eller honning udsondredes
paa indersiden af blomsten hos et vist antal planter
af en hvilken som helst art. Insekter, som søgte
honning, vilde da faa blomsterstøv paa sig og ofte
føre saadant fra en blomst over paa en anden.
Saaledes vilde der finde krydsning sted mellem
blomster af to individer af samme art. Nu er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
