Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
mere passende at drøfte i vort kapitel om den
geologiske rækkefølge.
Nu kan man indvende, at hvis alle organiske
væsener saaledes søger at skride fremad, hvordan
gaar det saa til, at der hele verden igjennem frem
deles lever en masse lavt staaende former? og
hvordan har det sig, at i hver stor klasse en
kelte former er langt høiere udviklet end andre ?
Hvorfor har ikke de høiere udviklede former over
alt fortrængt og udryddet de lavere ? Lamarck,
som troede paa en iboende, nødvendig drift mod
fuldkommenhed hos alle organiske væsener, synes
at have følt denne vanskelighed saa stærkt, at
han lededes til at antage, at nye og simple
former stadig fremkommer af sig selv (ved selva
vl"). Videnskaben har ikke hidtil bekræftet
rigtigheden af denne antagelse, hvad nu end
fremtiden maatte aabenbare. Overfor vor- lære
frembyder ikke lavtstaaende organismers fortsatte
bestaaen nogen vanskelighed ; ti det naturlige ud
valg, eller de mest skikkedes overleven, medfører
slet ikke med nødvendighed bestandig en fremskri
dende udvikling — det benytter sig bare af saa
danne afartninger, som fremkommer og er en skab
ning til gavn under dens indviklede livsvilkaar.
Og man kan spørge, til hvad nytte skulde et rigere
legemsudstyr, efter alt vi kan se, være for et lidet
infusionsdyr, eller for en indvolds-orm, eller lad os
endog sige en agnmark? Og hvis det ikke er til
nytte, saa vil det naturlige udvalg lade disse former
uændret, eller ialfald lidet ændret, og de kan
gjerne gjennem uendelige tidsrum forbli paa sit
nuværende lave standpunkt. Og geologien fortæller
os, at enkelte af de laveste former, saasom infu
sionsdyrene og rhizopoderne, har holdt sig i omtrent
uforandret skikkelse gjennem umaadelige tidsrum.
Darwin: Arternes oprindelse, 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
