- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
198

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198
Man kan med rette sige, der stadig foregaar en
kamp mellem den raadende tilbøielighed til at vende
tilbage til en mindre fuldkommen tilstand, saavel
som et iboende hang til nve af-artninger, paa den
ene side, og paa den anden side det stadige udvalgs
magt til at holde racen ren. I længden seirer ud
valget, og vi frygter ikke for at være saa rent
uheldige, at vi skulde faa en simpel tumler af en
god kortfjæset stamme. Men saa længe udvalget
er i hurtig gang, maa man altid vente stor for
anderlighed i de dele, som undergaar ændring.
Lad os nu vende os til naturen. Naar en
legemsdel er udviklet paa en usædvanlig maade
hos en art, i sammenligning med de øvrige arter
af samme slægfc, kan vi slutte, at denne del har
undergaat en usædvanlig stor ændring siden den
tid, da de forskjellige arter grenede sig ud fra
slægtens fælles stamfader. Denne tid vil sjelden
være saa overordentlig fjern, da en art sjelden
holder sig gjennem mere end én geologisk periode.
En usædvanlig stor forandring forudsætter en usæd
vanlig stor vedholdende foranderlighed, som ved
naturligt udvalg stadig er biet ophobet til artens
bedste. Men da forandei-ligheden i den usædvanlig
udviklede legemsdel eiler organ har været saa stor
og vedholdende inden et tidsrum, som ikke strækker
sig saa overvættes langt tilbage, kan vi som al
mindelig regel vente fremdeles at fmde større for
anderlighed i saadanne legemsdele end i andre,
som gjennem et langt længer tidsrum har holdt sig
omtrent uforandret. Og dette er tilfældet; derom
er jeg overbevidst. Jeg ser ingen grund til at
tvile om, at kampen mellem det naturlige udvalg
paa den ene side, og tilbøieligheden til tilbagefald
og foranderlighed paa den anden side, i tidens løb
vil ophøre ; og at de mest regelstridig udviklede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free