- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
222

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222
omraade, betinget som det er af andre arters om
raade, gjerne bli skarpt afgrænset. Desuden vil
enhver art paa grænsen af sit omraade, hvor den
er tilstede i mindre tal, være yderst tilbøielig til
ganske at uddø under tilfældige forandringer i
mængden af dens fiender eller dens bytte, eller i
aarstidernes natur; og saaledes vil dens geografiske
omraade komme til at bli endda skarpere af
grænset.
Beslægtede arter, mærke-arter, som vi har
kaldt dem, er altsaa i regelen, naar de har et stort
sammenhængende fladeruin at brede sig over, for
delt paa en saadan maade, at enhver af dem har
sit særlige, forholdsvis vidtstrakte omraade, adskilt
fra den tilgrænsende art ved et temmelig smalt
bælte, hvor den pludselig minker af og blir
sjeldnere og sjeldnere. Siden der nu ikke er nogen
væsentlig forskjel mellem arter og af-arter, gjælder
rimeligvis samme regel om dem begge; og tænker
vi os, at en art, som bebor et meget vidt strøg,
begynder at af-arte, er det rimeligt, at der dannes
to af-arter, som hver tillempes for sin kreds, og
at der paa det snævre strøg mellem disse to større
kredse blir plads for en tredie af-art. Men denne
mellemform vil følgelig bli langt mindre talrig,
fordi den har mindre plads at brede sig paa. Og
saa vidt min erfaring rækker, holder virkelig denne
regel stik, hvad af-arter ude i naturen angaar.
Jeg har i Bcdanus-slægten truffet slaaende eks
empler paa denne lov om mellemformer mellem
stærkere udprægede af-arter. Og efter meddelelser,
jeg har fra Mr. Watson, Dr. Asa Gray og Mr.
Wollaston, synes det i alinindelighed at være saa,
at hvor der optræder mellemformer mellem to af
arter, er hine langt faatalligere end de former, de
sammenknytter. Hvis vi altsaa tør stole paa disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free