Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
arter findes overgange i levesæt og bygningsforhold,
ligesom ogsaa paa at en og samme art, for bestandig
eller leilighedsvis, kan ændre sit levesæt i for
skjellige retninger, har jeg ikke plads til at anføre
mer end et par. Og det forekommer mig, at der
maatte en hel lang liste af saadanne eksempler til,
for i nogen mon at formindske vanskeligheden ved
et særeget tilfælde som det med flaggermusen.
Lad os se paa ekorn-familien ; her har vi de
fineste overgange fra dyr, som bare har halen en
smule fladtrykt, og — som Sir J. Kichardson har
bemærket — fra andre med temmelig bred bagkrop
og rummeligt skind paa siderne, til det saakaldte
flyve-ekorn, der har lemmerne, ja endog haleroden,
forbundet ved en bred hud, der tjener som
faldskjærm og tillader dem at svæve gjennem
luften fra træ til træ forbausende langt afsted.
Vi kan ikke tvile om, at enhver ekorn-art i sit
hjemland drager nytte af sin særlige legemsbygning,
dels til at undslippe rovdyr og rovfugle, dels til
hurtigere at faa fat i sin føde ; dels kan vel de
nævnte eiendommeligheder ogsaa tjene til at for
mindske farerne ved fald en gang imellem. Men heraf
følger ikke, at enhver ekorn-arts bygning er den
allerbedste, man kan tænke sig, under alle mulige
betingelser. Lad klimatet og plantevæksten skifte,
lad andre konkurrerende gnavere eller nye rovdyr
vandre ind, eller lad nogle af de gamle bli ændret ;
ifølge al analogi maa vi da antage, at enkelte ekorn
arter ialfald vil gaa tilbage eller maaske udryddes,
hvis ikke de ogsaa faar sin legemsbygning ændret
og forbedret paa en tilsvarende maade. Derfor
kan jeg ikke se noget i veien for, at, især under
skiftende livsvilkaar, individer med stadig løsere
og løsere skind paa siderne fortrinsvis er biet
bevaret, og at enhver nyttig ændring er biet ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
