Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
planter til blad-klatrere, kommer der en vigtig
egenskab til, nemlig følsomhed overfor berøring,
hvorved blad- eller blomster-stilkene, eller de til
slyngtraade omdannede dele, ved pirring bøier sig
rundt og griber fat i den berørende gjenstand.
Den, som vil læse min afhandling om disse planter,
vil, tænker jeg, indrømme, at alle de mange over
gangstrin, saavel med hensyn til bygning som frem
gangsmaade, mellem simple slyngplanter og blad
klatrere i ethvert tilfælde er i høi grad heldige for
arten. Det er for eksempel aabenbart en stor fordel for
en slyngplante at bli blad-klatrende ; og rimeligvis
vilde alle slyngplanter med langstilkede blade have
udviklet sig til blad-klatrere, hvis blot deres blad
stilke, om end i ringe grad, havde besiddet den
fornødne følsomhed overfor berøring.
Da slyngning er det simpleste middel til at
stige i veiret op efter en støtte, og danner udgangs
punktet for vor række, er det naturligt at spørge,
hvordan planterne fra først af erhvervede denne
evne saa vidt, at den senere kunde forbedres og
forøges ved naturligt udvalg. Slynge-evnen beror
for det første derpaa, at stænglerne i ung alder
er overordentlig bøielige (men dette træk besidder
ogsaa mange planter, som ikke er klatrende); og
for det andet derpaa, at de stadig holder paa at
bevæge sig rundt, idet de passerer alle kompassets
streger, den ene efter den anden, bestandig i
samme orden. Ved denne bevægelse bøies stænglerne
til alle sider og kommer til at bevæge sig stadig
rundt. Naar den nedre del af stængelen støder
an mod en gjenstand og stanses i sin bevægelse,
vedblir fremdeles den øvre del at krummes og
bevæge sig rundt, og kommer saaledes nødvendig
vis til at sno sig omkring og opefter sin støtte.
Den omdreiende bevægelse ophører, saasnart skuddets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
