- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
365

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

365
en celles hjørner fuldt færdige eller pudser dem af,
før en stor del baade af denne og de tilstødende
celler er bygget. Denne biernes evne til under
visse omstændigheder at opføre en raa mur paa sit
rette sted mellem to netop paabegyndte celler er af
betydning, da den hænger sammen med en kjends
gjerning, som ved første blik synes at skulde kuld
kaste den foregaaende teori, den ting nemlig, at
cellerne paa den yderste rand af hvepsekagerne
undertiden er nøiagtig seks-kantede ; men jeg har
ikke plads til at gaa nøiere ind paa dette. Heller
ikke synes jeg, det er videre vanskeligt at forståa,
hvordan et enkelt insekt (som en hvepse-dronning)
kan lave sekskantede celler, blot forudsat, den ar
beider vekselvis paa indersiden og ydersiden af to
eller tre samtidig paabegyndte celler, beskriver kug
ler eller ringe om sig, og opfører skillevægge i
skjæringsplanerne.
Da naturligt udvalg blot virker ved at ophobe
smaa ændringer i legemsbygning eller instinkt, som
alle er fordelagtige for individet under dets livsvil
kaar, kan man med feiie spørge, hvordan en saadan
lang, trinvis række ændrede bygge-instinkter, der
stadig har stræbt videre henimod den nuværende
fuldkomne bygge-plan, kan have været til nytte for
honningbiens forfædre ? Jeg tror ikke, svaret falder
vanskeligt. Celler, der bygges saadanne som biens
eller hvepsens, vinder i styrke og sparer meget
baade tid, plads og bygge-materiale. Med hensyn til
voks-afsondringen er det en bekjendt sag, at bierne
ofte er i haard nød for at opdrive tilstrækkelig
honningsaffc; og Mr. Tegetmeier fortæller mig, at
det ved forsøg er godtgjort, at en bikube maa for
tære tolv til femten pund tørt sukker for at afson
dre ét pund voks, saa bierne i en hel kube maa
indsamle og fortære en vidunderlig mængde fiydende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free