- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
366

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366
honningsaft for at kunde lave sine vokskager. Des
uden maa en mængde bier være ledige mange dage,
mens de udsondrer. Der maa et stort oplag hon
ning til for at underholde en stor bikoloni vinteren
over; og man ved, at kubens sikkerhed hovedsagelig
beror paa, at den underholder en talrig mængde
bier. Det at voks kan spares, altsaa ogsaa hon
ning og arbeide med at indsamle honningen, maa
derfor være en væsentlig betingelse for en bifamilies
velfærd. Naturligvis kan artens velfærd ogsaa bero
paa, -hvor mange fiender eller snyltere den har at
drages med, eller paa ganske andre aarsager, og
saaledes ikke være betinget af den mængde honning,
bierne kan indsamle. Men lad os antage, det var
denne sidste omstændighed der afgjorde, — -som
den rimeligvis ofte har gjort, — om en bi-art, be
slægtet med vore humler, kunde leve i større
mængder i et land; og lad os videre antage, at
kolonien levede vinteren over og følgelig behøvede
et oplag af honning; da kan’ der ikke være tvil om,
at det vilde være en fordel for vor tænkte humle-bi?
om en liden ændring i dens instinkter bragte den
til. at bygge sine runde voks-celler tæt sammen, saa
de skar hinanden ; ti en fælles væg, selv om bare
mellem to sammenstødende celler, vilde spare
baade lidt arbeide og voks. Altsaa vilde det
være mer og mer fordelagtigt for vore humler,
om de stadig byggede sine celler mer og mer
regelmæssige, tættere sammen, og samlet til én
masse saaledes som Melipona-hiens celler ; ti isaa
fald vilde en stor del af hver celles begrænsende
overflade tjene som overflade ogsaa for de tilstødende
celler; og der vilde spares meget arbeide og voks.
Og videre vilde det, af samme grund, være heldigt
for Melipona-hien, om den begyndte at bygge sine
celler tættere sammen og regelmæssigere paa enhver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free