- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 1 /
368

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368
Indvendinger mod at anvende læren om naturligt
udvalg paa instinkter; kjønsløse og ufrugtbare
insekter.
Mod den her fremsatte opfatning af instinkternes
oprindelse har man indvendt, at de i legemsbygning
og instinkt optrædende ændringer maa være op
kommet samtidig og have været nøie afpasset efter
hinanden, siden en ændring i den ene henseende
uden en umiddelbar, tilsvarende ændring i den anden
vilde have været skjæbnesvanger". Vægten af denne
indvending hviler blot og bart paa den antagelse,
at de paagjældende forandringer i instinkter og
legemsbygning er springvise. Lad os som eksempel
tåge et, vi har nævnt i et tidligere kapitel, nemlig
kjødmeisen (Parus major). Denne fugl holder
ofte barlind-frø mellem sine fødder paa en gren,
og hamrer med ’næbbet, indtil den faar fat i
kjærnen. Hvad skulde der nu være i veien for,
at naturligt udvalg bevarede alle de smaa indivi
duelle af-artninger i næbbets form, hvorved det
blev bedre og bedre skikket til at aabne frøene,
indtil der dannede sig et næb, saa vel skikket
for dette formaal som spetmeisens — og at fuglen
samtidig, paa grund af vane, livsvilkaarenes tvang,
eller derved at smagen af sig selv forandredes, blev
mer og mer frø-ædende? Vi har her antaget, at
næbbet langsomt omdannedes ved naturligt udvalg,
i overensstemmelse med forudgaaende langsomme
forandringer i smag eller levesæt. Men sæt nu, at
kjødmeisens fødder af-arter og blir større, paa grund
af vækst-sammenhæng med næbbet eller af en anden
ukjendt aarsag; det er da ikke usandsynligt, at
fuglen paa grund af sine større fødder vil begynde
at klatre mer og mer, indtil den opnaar spetmeisens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free