Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
støvknapper som fra blomsten selv, der skal befrug
tes; saa der altsaa paa den maade kommer en
krydsning istand mellem to blomster, uagtet disse vel
ofte tilhører samme plante. Desuden har vistnok
en saa forsigtig iagttager som Gartner under sine
indviklede forsøg kastreret sine bastarder; og dette
har da i hvert slægtled medført krydsning ved støv
fra en anden blomst, enten af samme plante, eller
fra en anden plante af samme bastard-slag. Og
saaledes kan, tænker jeg, den besynderlige kjends
gjerning forklares, at frugtbarheden vokser ved en
gjennem flere slægtled fortsat kunstig befrugtning af
bastarderne, tværtimod hvad tilfældet er med de
selv-befrugtede, — derved nemlig, at man paa den
maade undgaar altfor nær indavl.
Lad os nu se paa de resultater, en tredie
meget erfaren bastarddyrker er kommet til, nemlig
hans høiærværdighed W. Herbert. Han udtaler lige
saa bestemt sin slutning, at enkelte bastarder er
fuldstændig frugtbare — ligesaa frugtbare som de
rene forældre-arter — som Kølreuter og Gartner
sin, at en vis grad af ufrugtbarhed mellem særskilte
arter er en almengyldig naturlov. Han gjorde for
søg med enkelte af de selvsamme arter, som
Gartner. Forskjellen mellem deres resultater kan,
tænker jeg, tildels forklares ved Herberts store gart
nerdygtighed, og derved at han havde drivhuse til sin
raadighed. Af hans mange betydningsfulde angivel
ser vil jeg her bare anføre én som eksempel, nem
lig, at „hvert eneste æg i en kapsel af Crinum capense,
befrugtet med C. revolutum, frembragte en plante,
hvilket jeg aldrig har set indtræffe, hvor den blev
naturlig befrugtet". Her har vi altsaa en fuldkom
men, eller endog over det sædvanlige fuldkommen,
frugtbarhed, ved første gangs krydsning mellem to
særskilte arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
