Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
er biet ophobet ved naturligt udvalg, fordi nemlig
det samfund, de tilhørte, paa den maade middelbart
fik et fortrin fremfor andre samfund af samme art.
Men om et dyre-individ, som ikke tilhører et sam
fund eller koloni, tilfældigvis blir lidt ufrugtbarere
end andre overfor krydsning med en anden af-art7.
vil dette hverken være til nogen nytte for det selv,
eller middelbart gavne andre individer af samme
art, og kan saaledes ikke lede til, at det blir be
varet.
Men det er overflødigt at gaa nøiere ind paa
dette spørgsmaal, ti vi finder i planteriget afgjørende
bevis for, at krydsede arters ufrugtbarhed maa skrive
sig fra en eller anden aarsag, der virker fuldstændig
uafhængig af naturligt udvalg. Baade Kolreuter og
Gartner har paavist, at man i artsrige slægter kan
danne en række af arter, som ved krydsning giver
færre og færre frø, til arter, som aldrig frembringer
et eneste frø, men dog viser tegn til at paavirkes
ved støv af visse andre arter, idet nemlig spiren
begynder at svulme. Her er det aabenbart umuligt
at udvælge de ufrugtbarere individer, som allerede
har ophørt at give frø ; altsaa kan dette høidepunkt
af ufrugtbarhed, hvor blot spiren viser tegn til at
paavirkes, ikke være naat gjennem naturligt udvalg;
og da de love, der bestemmer de forskjellige ufrugt
barhedsgrader, stemmer saa nøie overens gjennem
hele baade dyre- og planteriget, tør vi slutte, at
aarsagen, hvilken den nu end er, er den samme
eller omtrent den samme i alle tilfælder.
Vi vil nu se lidt nøiere paa, hvordan beskafne
de forskjelligheder mellem arterne rimeligvis er, som
foraarsager ufrugtbarhed ved første krydsning og
hos bastarder. Hvad første krydsninger angaar,.
afhænger den større eller mindre vanskelighed
ved at faa en parring istand og ved at faa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
