Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
individer af samme art, og er i høi grad afhængig
af gunstige eller ugunstige vilkaars indflydelse.
Ufrugtbarhedens grad retter sig ikke strængt efter
det systematiske slægtskab, men bestemmes af nere
eiendommelige og indviklede love. I regelen er
den forskjellig, og undertiden meget forskjellig, ved
omvendte krydsninger mellem de samme to arter.
Den er ikke altid lige stor ved en første-krydsning
og hos de af denne krydsning fremgaaede bastarder.
Ligesom, naar man poder trær, den ene arts
eller a’farts evne til at slåa an paa en anden beror
paa mindre eller større afvigelser, for det meste af
ukjendt beskaffenhed, i deres vækst-system, saaledes
er ved krydsning den større eller mindre lethed,
hvormed en art kan parre sig med en anden, be
tinget af ukjendte afvigelser i deres forplantnings
system. Der er ikke større grund til at tro, at
arterne er biet særlig udstyret, hver med sin større
eller mindre grad af ufrugtbarhed, for at hindre
deres krydsning og sammenblanding ude i naturen,
end der er til at tro, trærne, paa temmelig til
svarende maade, skulde være særlig udstyret med
en større eller mindre grad af vranghed overfor
podning med andre slag — for at de ikke skal
gro sammen derude i skogen.
Eørste-krydsningernes og bastard-afkommets
ufrugtbarhed er ikke erhvervet ved naturligt udvalg.
For første-krydsningers vedkommende synes den at
bero paa flere omstændigheder ; i enkelte tilfælder
fornemmelig derpaa, at fosteret dør tidlig. For
bastarders vedkommende er den aabenbart grundet
deri, at hele deres organisation er kommet i ulave,
fordi den er samme’nblandet af to særskilte former;
denne ufrugtbarhed er nøie beslægtet med den, som
saa hyppig kommer tilsyne hos rene arter, naar de
udsættes for nye, uvante livsvilkaar. Den som kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
