Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
andring; og loven om konkurrens mellem form og
form, mellem barn og far, tilsiger, at dette sjelden
kan være indtruffet; ti de nye, bedre udviklede
livsformer stræber bestandig at fortrænge de gamle,
daarlig udrustede.
Ifølge læren om det naturlige udvalg hænger
alle nu-levende arter sammen med slægtens stam
art gjennem led, hvis afvigelser ikke har været
større end dem, vi den dag idag kan se mellem
vilde eller tamme af-arter af samme art ; og disse,
nu i regelen uddøde, stamarter har igjen, paa samme
maade, været sammenkjædet med endda ældre former;
og saaledes videre bagover, indtil linjerne møder
sammen i hver hoved-klasses fælles stamfader. Tallet
paa alle mellemformerne, overgangsleddene mellem
alle nu-levende og uddøde arter, maa derfor have
været .ufattelig stort. Og sikkert er det, at disse
maa have levet paa jorden, hvis denne lære er
rigtig.
Om længden af den forløbne tid, saa vidt man
kan slutte af overfladens afdækning og afleiringens
størrelse.
Selv bortset fra, at vi ikke finder forster eds
levninger af et saadant endeløst antal forbindende
mellemled, kan det indvendes, at tiden ikke kan
have strukket til for en saa stor omdannelse af den
organiske verden, naar alle forandringer skulde
foregaa langsomt. Det er mig neppe muligt hos
dem af mine læsere, som ikke er praktiske geologer,
at gjenkalde i erindringen de kjendsgjerninger, som
giver os en svag fore tilling om længden af den
forløbne tid. Den som kan læse Sir Charles Lyell’s
storslagne værk om geologiens grundsætninger —
et værk, som fremtidige historikere vil erkjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
