- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
77

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

463
som medgik til en arts omdannelse, uagtet langt,
udtrykt i aar, rimeligvis dog var kort i sammen
ligning med de tidsrum, hvori den holdt sig uforandret.
Vi burde ikke glemme, at to former selv den dag
idag, trods vi har fuldkomne eksemplarer til under
søgelse, sjelden kan forbindes ved mellem-afarter,
og saaledes bevises at være samme art, før der er
samlet mange eksemplarer fra mange steder; og
med forstenede arter kan dette sjelden ske. Bedst
vil vi maaske indse, hvor usandsynligt det er, at vi
skulde kunne forbinde arter ved talrige, fine mellem
former i forstenet tilstand, ved at spørge os selv,
om for eksempel en kommende tids geologer vil
være istand til at bevise, at vore forskjellige racer
kvæg, faar, heste og hunde nedstammer fra én eller
flere oprindelige ur-stammer; eller videre, om visse
hav-skjæl langs Nord-Amerikas kyst, der af enkelte
konkyliologer regnes for særskilte arter, forskjellige
fra deres europæiske stedfortrædere, og af andre blot
for afarter — om disse blot er afarter eller virkelig
artsforskjellige, som det hedder. Dette kunde vor
fremtids-geolog blot gjøre, om han var saa heldig
at finde en hel del forbindende mellemled; og et sligt
held har i høieste grad sandsynligheden mod sig.
Det er paastaat op igjen og op igjen af skri
benter, som tror paa arternes uforanderlighed, at
geologien ikke leverer os nogen forbindende mellem
form. Denne paastand er, som vi i næste kapitel
skal se, sikkert urigtig. nEnhver art er et led
mellem andre beslægtede former", som Sir J. Lubbock
har bemærket. Tåger vi en slægt med et snes
arter, nu-levende eller uddøde, og stryger de fire
femtedele af dem, er der ingen, som betviler, at de
gjenstaaende vil staa langt skarpere skilt ad ind
byrdes. Og træffer det, at de yderligste former
saaledes er strøget, vil slægten selv staa skarpere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free