Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
efter al sandsynlighed været afleiret palæozoiske og
sekundære formationer af materiale, som i tidens
løb maatte være afslidt og bortvasket af dem ; og
saadanne lag vilde da ialfald delvis være hævet over
overfladen ved de nivaa-bølgninger, som maa have
fundet sted i disse uhyre lange tidsrum. Kan vi
overhovedet slutte noget af disse kjendsgjerninger,
maa det være, at hvor vore verdenshave strækker
sig, der har der ligget verdenshav udstrakt siden
de fjerneste tider, hvorom vi eier nogen beretning;
og paa den anden side, at hvor der nu er fastland,
der har der ligget store landstrækninger, vistnok
underkastet store hævninger og sænkninger, lige siden
den cambriske tid. Det farvede kart i slutningen af
min bog om koral-revene førte mig til den slutning, at
de store verdenshav fremdeles er synkende felter,
de store ø-riger fremdeles bølgende op og ned, og
fastlandene i stigning. Men vi har ingen grund til
at tro, forholdene har været de samme helt fra
verdens begyndelse. Vore fastlande synes at være
fremkommet derved, at hævningen trods mange
vaklinger op og ned i det hele har havt overtaget;
men kan ikke disse strøg med en vis forherskende
bevægelse have skiftet i tidernes løb? I en tid
længe forud for den cambriske periode kan der
have været fastlande, i hvor nu verdenshav ligger
udbredt ; og der kan have været fri, aaben sjø, hvor
vi nu har fastland. Men vi har alligevel ingen ret
til at antage, at om for eksempel Stille-havets bund
hævede sig og nu forvandledes til et fastland, vi
da skulde finde afleirede formationer i kjendbar
tilstand, ældre end de cambriske lag, selv om saa
danne har været afleiret der tidligere; ti det kan
godt være, at lag, som er afsat nogle mil nærmere
jordens centrum, og som har hvilet under trykket
af en uhyre over-liggende vandvægt, kan have under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
