- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
96

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482
langt mindre. Lignende forhold finder vi blandt de
nu-levende beboere i forskjellige lande; saaledes er
for eksempel Madeiras land-snegler og biller biet
temmelig forskjellige fra sine nærmeste slægtninger
paa Europas fastland; hvorimod hav-skjællene og
fuglene har holdt sig uforandret. Den paatagelig
hurtigere forandring hos landjordens dyr og planter
samt hos de høiere udviklede organismer, i sammen
ligning med havets og de lavere staaende, kan vi
maaske forklare ved de mere sammensatte forhold,
hvori hine høiere væsener staar til de omgivende,
organiske og uorganiske livsvilkaar, saaledes som i
et tidligere kapitel forklaret. Naar mange af et
strøgs beboere er biet omdannet og videre udviklet,
kan vi forståa, ifølge konkurrensens lov og paa
grund af de saa vigtige berøringer mellem den ene
organisme og den anden i striden for livet, at en
hver form, der ikke i nogen grad omdannes og
udvikles, vil være udsat for at udryddes. Heraf
ser vi, hvorfor alle arter i samme egn tilsidst, blot
vi betragter tilstrækkelig lange- tidsrum, maa bli
ændret ; ti ellers vilde de dø ud.
Hos arter af samme klasse kan ændringens
gjennemsnitlige omfang under lange og lige store
tidsrum kanske være nogetnær ens ; men da op
hobningen af varige, forstenings-rige formationer
beror paa, at der afleires store masser slam over
synkende strækninger, er vore formationer næsten
med nødvendighed dannet med lange og uregel
mæssige tidsmellemrum ; og følgelig er ikke den
organiske forandring, vi finder hos forsteninger ind
leirede i paa hinanden følgende formationer, lige stor.
Ifølge denne opfatning betegner en formation ikke
et nyt, fuldstændigt skabelses-værk, men blot en
leilighedsvis scene, taget næsten paa slump i et
stadig og langsomt skiftende skuespil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free