- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
129

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

515
bevares i vore museer, er absolut for intet at regne,
i sammenligning med det antal slægtled, som maa
være hengaat blot under en enkelt formation; at
der, fordi der næsten med nødvendighed maatte
synkning til, for at der kunde afleire sig lag, rige
paa forsteninger af mange slag, og tykke nok til at
modstaa følgende tiders afvaskning, maa være hen
gaat lange tider mellem de fleste af vore paa
hinanden følgende formationer; at der under synknings
perioder rimeligvis har været mere uddøen og under
hævnings-perioder mere af-artning, og at den efter
ladte historie for de sidstes vedkommende er mindst
fuldstændig vedligeholdt ; at hver enkelt formation
ikke er afleiret i übrudt sammenhæng; at hver
formations varighed rimeligvis er kort i forhold til
artsformernes gjennemsnitlige varighed ; at vandringer
har spillet en vigtig rolle med hensyn til nye arters
optræden i hvert enkelt jordstrøg og i enhver for
mation; at det er vidtraadende arter, som hyppigst
har afartet og givet anledning til nye arters frem
komst; og at afarterne fra først af har været stedlige.
Og endelig er det sandsynligt, uagtet hver art maa
have gjennemgaat mange overgangstrin, at de
perioder, hvorunder en af dem undergik ændring,
hvor mange og lange de end kan have været i
aare-maal, maa have været korte i forhold til de
tidsrum, hvori den holdt sig i uforandret skikkelse.
Alle disse aarsager sammenlagt vil i stor udstræk
ning forklare, hvorfor vi — trods vi finder mange
led — dog ikke finder endeløse rækker af afarter,
der sammenknytter alle uddøde og nulevende former
ved fint afskyggede mellemformer. Man bør tillige
stadig huske paa, at enhver forbindende af-art
mellem to former, hvis ikke hele kjæden lader sig
sammenføie igjen i fuldkommen stand, vil bli regnet
for en ny særskilt art; ti vi er ikke saa heldige
Darwin: Arternes oprindelse. 11. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free