- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
131

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

517
dannelse ledsaget afstamning, foregaat gjennem
af-artning og naturligt udvalg. Vi kan paa den
maade forståa, hvoraf det kommer, at arter kommer
langsomt frem, den ene efter den anden; hvorfor
arter tilhørende forskjellige klasser ikke nødvendigvis
forandrer sig samtidig, eller lige hurtig, eller i
samme grad ; men at de dog i længden alle under
gaar en omdannelse. Gamle formers uddøen er en
næsten uundgaaelig følge af nye formers fremkomst.
Vi kan forståa, hvorfor en engang forsvunden art
aldrig kommer tilsyne igjen. Artsgrupper vokser
lidt efter lidt i tal, og holder sig ulige længe; ti
omdannelsen foregaar nødvendigvis langsomt og
afhænger af mange indviklede omstændigheder.
De herskende arter, tilhørende store, herskende
grupper, vil gjerne efterlade mange ændrede æt
linger, som danner nye undergrupper og grupper.
Saasnart disse har dannet sig, vil arterne af de
mindre kraftige grupper paa grund af sin under
legenhed, den de har arvet fra en fælles stamfader,
som oftest uddø allesammen, uden at efterlade sig
noget ændret afkom paa jorden. Men undertiden
har det gaat sent, før en hel artsgruppe har villet
dø ganske \\d, fordi nogle faa ætlinger har holdt
sig paa afsondrede, beskyttede steder og saaledes
overlevet de øvrige. Naar en gruppe er helt for
svunden, kommer den ikke mere frem igjen ; ti
slægts-sammenhængen er brudt.
Vi kan forståa, hvorfor det helst er herskende
former, former med stor udbredelse og med mange
af-arter, som søger at befolke jorden med beslægtede
men ændrede etterkommere ; og at det i regelen
lykkes saadanne at fordrive de grupper, som er dem
underlegne i kampen for tilværelsen. Og derfor ser
det efter lange tids-mellemrum ud, som om jordens
levende befolkning havde skiftet samtidig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free