Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
Enkelte midtpunkter for en formentlig skabelse.
Vi kommer saaledes ind paa et spørgsmaal,
som har været meget behandlet af naturforskere,
nemlig om hver art er skabt paa ét eller flere
steder af jordens overflade. Der er utvilsomt mange
tilfælder, hvor det er yderst vanskeligt at forståa,
hvordan samme art kan være vandret fra et enkelt
sted til de forskjellige fjernt adskilte og afsondrede
steder, hvor den nu findes. Alligevel fængsler
simpelheden af den opfatning, at enhver art fra
først af er frembragt paa et enkelt sted, vor tanke.
Den, som forkaster denne mening, han forkaster en
virkelig aarsag: sædvanlig forplantning i forbindelse
med vandring, og paakalder miraklers mellemkomst.
Det indrømmes af alle, at det omraade, en art bebor,
som oftest er sammenhængende ; og naar samme
plante eller dyr forekommer paa to steder, der
ligger hinanden saa fjernt, eller forresten er adskilt
paa en saadan maade, at en vandring fra det ene
sted til det andet falder vanskelig, anføres dette
som en mærkelig og undtagelsesvis kjendsgjerning.
Den manglende evne til at vandre over havet
springer maaske mer i øinene for land-pattedyrenes
end for noget andet organisk væsens vedkommende;
og vi finder heller ikke noget uforklarligt eks
empel paa, at samme art pattedyr bebor vidt
adskilte dele af verden. Der er ingen geolog, som
finder nogen vanskelighed deri, at Storbritanien har
de samme pattedyr som det øvrige Europa ; ti øen
hang uden tvil engang i tiden sammen med fast
landet. Men kan samme art danne sig paa to
særskilte steder, hvorfor har da ikke Europa et
eneste pattedyr fælles med Australien eller Syd-
Amerika? Livsvilkaarene er jo næsten de samme;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
