Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
vilde, naar varmen vendte tilbage, vandre hjemover,
efterlade nogle faa arter paa fjeldene og føre med
sig sydover nogle af de nordlige tempererte former,
som var steget ned fra sine faste steder deroppe
paa fjeldet. Saaledes skulde da nu nogle faa arter
være ganske de samme i de to middelvarme bælter
og paa fjeldene i det mellemliggende hede strøg.
Men de arter, som i lang tid blev tilbage paa disse
fjelde eller paa hver sin halvkugle, fik mange nye
former at konkurrere med, og noget forskjellige
naturforhold at leve under; derfor maatte de faa
stærk tilbøielighed til at ændres og maa nutildags
i regelen være biet til afarter eller stedfortrædende
arter; og dette er tilfældet. Vi maa ogsaa huske
paa, at begge halvkugler har havt tidligere istider;
disse vil, i overensstemmelse med de samme grund
sætninger, forklare, hvorfor hine saa vidt adskilte
egne nu beboes af slægter, som ikke længer findes
i det mellemliggende hede bælte.
Det er en mærkelig kjendsgjerning, Hooker
stærkt har betonet for Amerikas vedkommende, og
Alph. Decandolle for Australiens, at mange flere
arter — de samme eller lidt ændrede — har vandret
fra nord mod syd end i omvendt retning. Vi
finder dog nogle faa sydlige former paa Borneos
og Abyssiniens fjelde. Jeg formoder, at denne
overveiende vandring fra nord mod syd skyldes
landets større udstrækning i nord, at derfor de
nordiske former har været tilstede i større antal i
sit eget hjem, og følgelig ved naturligt udvalg
og indbyrdes kappestrid naat en større fuldkom
menhed eller herske-evne end de sydlige former.
Og da saa de to besætninger blandedes med hin
anden i ækvator-egnene under istidernes veksling,
var de nordiske former de kraftigste, baade til at
hævde sin plads paa fjeldene og til senere at tvinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
