- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
194

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

580
organismer at kjæmpe med ; en plante f. eks. vilde
finde den mest passende jord optaget af andre arter
paa den ene ø end paa den anden, og vilde faa
andre fiender at værge sig mod. Om den da af
artede, vilde rimeligvis ikke de samme af-arter have
heldet med sig paa de forskjellige øer. Enkelte
arter kunde imidlertid sprede sig udover og dog
beholde samme karakter over hele gruppen, ret
ligesom vi paa fastlandet kan se nogle arter vinde
vid udbredelse og dog holde sig ens.
Det virkelig overraskende forhold i dette til
fælde med Galapagos-øerne, og i mindre grad ved
nogle lignende tilfælder, er, at ikke enhver ny art,
saasnart den havde dannet sig paa en af øerne,
straks udbredte sig til de øvrige. Men uagtet man
kan se fra ø til ø, ligger der dog dybe hav-arme
imellem, de fleste bredere end den Britiske kanal;
og der er ingen grund til at tro, øerne har hængt
sammen før i tiden heller. Der gaar stride hav
strømme mellem øerne, og stærke storme er over
ordentlig sjeldne ; saa øerne er langt eftertrykkeligere
skilt ad, end man efter kartet skulde tro. Ikke
destomindre har alle øerne enkelte arter fælles,
baade af dem, der findes andre steder paa jorden,
og af dem, der er indskrænket blot til denne ø-gruppe ;
og vi kan af deres nuværende udbredelses-maade
slutte, at de har bredt sig ud fra én ø til de øvrige.
Men vi har, tror jeg, ofte en feilagtig forestilling
om den sandsynlighed, der er for, at nær-beslægtede
arter vil trænge ind paa hinandens enemærker,
saasnart der er fri forbindelse. Har den ene art
noget fortrin fremfor den anden, vil den uden tvil
om ganske kort tid helt eller delvis have slaat den
anden af marken ; men er begge lige vel skikkede,
hver for sin plads, vil sandsynligvis de begge to
beholde hver sin særskilte plads, næsten hvor længe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free