Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
enten de i sig selv har stor eller meget ringe be
tydning, eller slet ingen, saaledes som de rudi
mentære karakter-mærker, — at den store værdi
forskjel mellem analoge, fra tillempning hidrørende,
træk og virkelige slægts-mærker, samt andre lignende
regler; — at alt dette stiller sig som en naturlig
følge, om vi antager, at beslægtede former stammer
fra fælles forfedre, og har undergaat omdannelse
gjennem af-artning og naturligt udva]g, hvormed
ogsaa følger uddøen og karakter-divergens. Med
hensyn til dette syn paa inddelingen bør vi huske
paa, at af-stamning er noget, alle benytter, naar de
stiller sammen under ét de forskjellige kjøn og aldre,
tve-formede former og godkjendte af-arter af samme
art, hvor meget de end skiller sig fra hinanden i
bygning. Udvider vi nu denne brug af afstamningen
— den eneste aarsag til lighed mellem organiske
væsener, vi med sikkerhed kjender — vil vi forståa,
hvad meningen er med det naturlige system: det
er ætte-sammenhængen, det i sin ordning søger at
følge ; og som udtryk for de fremkomne afvigelsers
størrelse tjener benævnelserne af-arter, arter, slægter,
familier, ordener og klasser.
Efter denne opfatning, — at det, som ligger
under, er fælles afstamning ledsaget af ændring, —
blir ogsaa største parten af morfologiens væsent
ligste foreteelser forklarlige, — baade at vi gjen
finder samme grundplan hos forskjellige arter af
samme klasse i deres homologe organer, hvortil end
disse bruges, og de række- og side-feomologier vi
fmder hos ethvert dyre- og plante-individ.
Ifølge den lov, at smaa paa hinanden følgende
af-artninger som regel ikke kommer frem i meget
tidlig alder, og at de nedarves videre paa samme
alderstrin, kan vi forståa foster-lærens ledende
kjendsgjerninger; nemlig den nøiagtige lighed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
