- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
274

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

660
vandringer ved alle slags midler; dette formindsker
for en del den vanskelighed, at arter af samme
slægt forekommer saa vidt spredt.
Da der ifølge læren om naturligt udvalg maa
have levet et endeløst antal mellemformer, som
lænker alle arter af enhver gruppe sammen ved
ligesaa fint afskyggede led som vore nulevende
af-arter, kan man spørge, hvorfor vi ikke ser
alle disse forbindende former rundt omkring os?
Hvorfor er ikke alle organiske væsener blandet
sammen i en røre ? Hvad nulevende former an
gaar, bør vi erindre, at vi ikke har nogen ret
til at vente (uden i sjeldne tilfælder) at finde
Mgefrem forbindende led mellem dem, men blot
mellem hver af dem og en uddød, forsvunden form.
Selv paa et vidtstrakt fladerum, som i lange tider
har været sammenhængende, og hvis klima og øvrige
livsbetingelser umærkelig skifter fra det ene distrikt,
hvor én art er raadende, til et andet, besat med en
nær beslægtet art, har vi ingen ret til at vente ofte
at finde mellem-afarter i det mellemliggende bælte.
Ti vi har grund til at antage, at blot nogle faa
arter af en slægt nogen gang undergaar forandring;
de øvrige arter dør ganske ud og efterlader sig
ikke ændrede etterkommere. Af de arter, som for
andres, er det bare faa i samme land, som gjør det
samtidig ; og alle ændringer foregaar langsomt. Jeg
har tillige paavist, at de mellem-afarter, som rime
ligvis fra først af levede i det mellemliggende bælte,
vilde være udsat for at bli fortrængt af de beslægtede
former paa begge sider ; ti da disse sidste var talrigere,
vilde de i regelen ændres og gaa fremad hurtigere end
hine faatalligere mellemformer; saa at altsaa i længden
mellem-afarterne vilde fortrænges og udryddes.
Men denne lære, at der er gaat tilgrunde en
talløs mængde mellemled mellem jordens nulevende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free