Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
forståa hin mærkværdige lov, at paa samme fastland
nær beslægtede former holder sig saa længe, —
saaledes pungdyrene i Australien, gumlerne i Amerika
og andre lignende eksempler — ti i samme land
vil de nulevende og de uddøde arter hænge nær
sammen gjennem afstamning.
Betragter vi arternes geografiske udbredelse,
saa kan vi efter afstamningslæren forståa de store
ledende kjendsgjerninger, denne frembyder, blot vi
vil antage, der i tidens lange løb har fundet megen
vandring sted fra den ene del af jorden til den
anden, som en følge af fordums klimatiske og
geografiske forandringer, og ved hjælp af mange
leilighedsvise, übekjendte transport-midler. Vi kan
indse, hvorfor der er saadan paafaldende samsvaren
mellem organiske væseners fordeling i rummet og
deres geologiske rækkefølge i tiden; ti de levende
væsener hænger i begge tilfælder sammen ved den
sædvanlige slægtsforplantnings baand ; og ændrings
rnidlerne har været de samme. Vi ser den fulde
betydning af hint mærkværdige forhold, som har
slaat alle reisende, nemlig at de fleste af de til samme
store klasse hørende beboere af samme fastland,
under de forskjelligste forhold forresten, i varme
og kolde strøg, paa fjeldet og fladlandet, paa stepper
og myrer, — at de tydelig er i slægt med hinanden ;
de er nemlig ætlinger af de samme forfædre, som
langt tilbage i tiden besatte landet. Paa grundlag
af disse samme fordums vandringer, der som oftest
ledsagedes af ændringer, kan vi ogsaa, ved istidens
hjælp, forståa, hvorfor vi finder nogle faa planter
ganske ens og en mængde andre nær beslægtede
paa fjernt adskilte fjeldkjæder, og baade i de nord
lige og sydlige middelvarme strøg; ligeledes det
nære slægtskab mellem enkelte af havets indvaanere
i det nordlige og sydlige middelvarme bælte, uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
