Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
vanskeligheden ved at skille mellem arter og af-arter,
den næsten fuldstændige overgangsrække af former
i enkelte grupper, og analogien med vore kultur
frembringelser. Hvad omdannelses-midlerne angaar,
udledede han en del af resultatet fra de fysiske
livsbetingelsers ligefreinme indvirkning, en del fra
krydsning mellem de allerede forhaanden-værende
former, og meget udledede han fra brug eller ikke
brug af organerne, altsaa vanens virkninger. Det
ser ud til, at han tilskriver dette sidstnævnte
virkemiddel alle de smukke tillempninger i naturen;
— saasom giraffens lange hals, der sætter den istand
til at beite paa trærnes grene. Men han troede
tillige paa en fremadskridende udviklings-lov ; og
da alle livsformer altsaa stadig skrider fremad,
antog han, for at forklare, at der endnu den dag
idug er simple skabninger til, at saadanne former
nufortiden fremkommer af sig selv, ved selv-avl*).
*) Tidspunktet for Lamarcks første offentliggjørelse
af denne lære har jeg hentet fra Isid. Geoffroy St.
Hilaires udmærkede historie om de angaaende
dette spørgsmaal fremsatte meninger ( Hist. Nat.
Generale", tome 11. p. 405, 1859). I dette værk
finder vi udførlig besked om Buffon’s anskuelser
angaaende samme spørgsmaal. Det er mærkværdigt,
hvor megét baade af Lamarcks anskuelser og af
hans feilagtige grunde min hedstefader Dr. Eras-
mus Darwin har foregrebet i sin, i 1794 udgivne,
Zoonomia" (vol. I. pp. 500—510). Ifølge Isid.
Geoffroy var uden tvil ogsaa Goethe en varm
tilhænger af lignende anskuelser, hvilket fremgaar
af indledningen til et i 1794—95 skrevet værk, der
imidlertid først udkom lang tid senere; han har
skarpt bemærket, at fremtidens spørgsmaal for
naturforskerne vil være, f. eks. hvordan kvæget
fik sine horn, ikke hvad de bruges til ( Goethe
als Naturforscher", von Dr. Karl Meding, s. 24).
Det er et høist mærkeligt eksempel paa, hvorledes
overensstemmende anskuelser dukker op omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
