Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708
I 1853 antydede en berømt geolog, grev
Kayserling ( Bulletin de la Soc. Geolog." 2 Ser.,
tom. X. p. 357), at ligesom nye sygdomme er op
staat og har udbredt sig over jorden, foraarsaget,
som man tror, ved et eller andet smitte-stof i luften,
saaledes kan ogsaa til visse tider spirerne til de
nulevende arter være biet kemisk paavirket af om
svævende molekyler af eiendommelig beskaffenhed,
og saaledes givet anledning til nye arters frem
komst.
I samme aar, 1853, offentliggjorde Dr. Schaaff
hausen en udmærket opsats ( Verhandl. des Natur
hist. Vereins der Preuss. BJieinlande"), hvori han
hævder de organiske formers fremadskridende ud
vikling paa jorden. Han kommer til den slutning,
at mange arter har holdt sig uforandret gjennem
lange perioder, medens nogle faa har forandret sig.
Adskillelsen mellem arterne forklarer han derved, at
mellemstaaende overgangsformer er gaat tilgrunde.
„Saaledes er ikke de nulevende planter og dyr ad
skilt fra uddøde ved nye skabelser, men er at
betragte som deres ætlinger gjennem fortsat for
plantning. "
En bekjendt fransk botaniker, M. Lecoq, skriver
i 1854 ( Etudes sur Geograph. Bot.", tom. I. p.
250) : Man ser, at vore undersøgelser over arter
nes bestandighed og foranderlighed netop fører os
til de af to med brette saa berømte mænd som
Geoffroy Saint-Hilaire og Goethe fremsatte ansku
elser:" Enkelte andre hist og her forekommende
steder i M. Lecoq’s store værk gjør det imidlertid
lidt tvilsomt, hvor vidt han strækker disse sine
anskuelser om arternes foranderlighed.
Skabelsens filosofi" er paa en mesterlig maade
behandlet af Hr. pastor Baden Powell i hans
Essays on the Unity of Worlds", 1855. Intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
