Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om modtagelsen af "Arternes oprindelse"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
terne geologi. I virkeligheden forstod ingen dette
bedre end Lyell selv1). Hvis man opmærksomt
læser hvilkensomhelst af de tidligere udgaver af
Principles" (især i lyset af den interessante række
breve, Lyells biograf nylig har udgivet), ser man
let, at Lyell trods sin kraftige modstand mod
Lamarck paa den ene side og mod Agassiz’s ideale
quasi-udviklings-lære paa den anden dog i sit hjerte
ikke havde noget imod at forklare alle nuværende
og forbigangne arters tilblivelse ad naturlig vei.
Men rigtignok ønskede han samtidig at beholde
navnet skabelse for en naturlig proces, som han
ansaa for ufattelig. I et brev til Mantell (af 2den
marts 1827) taler Lyell om, at han netop har læst
Lamarck; han udtrykker sin glæde over Lamarcks
teorier samtidig med, at han siger sig løs fra enhver
indvending imod dem paa teologisk grund. Og ihvor
vel han tydeligvis er blit lidt betænkelig over menne
skets oprindelse fra abelignende former, slig som La
marck lærer den, siger han dog: Men naar alt kommer
til alt, hvilke forandringer kan ikke arter undergaa !
Hvor umuligt vil det ikke være at paapege og af
sætte en linie, udenfor hvilken enkelte af de saa
kaldte uddøde arter aldrig er gaaet over i nye!"
Følgende mærkelige sted finder vi i efterskriften til
*) Det er med fald ret, Lyell gjer krav paa denne stilling. Han taler
om at Bha holdt paa sammenhæng ogsaa i den organiske verden, saa-
vidt det lod sig gjere, naar han ikke vilde gaa ind paa Lamarcks af-
artningslære. Men medens jeg lærte, at saa ofte, som visse dyre- og
planteformer forsvandt o g andre af grunde, vi godt kan forståa, indtog
deres plads i kraft af en aarsag, vi ikke kunde fatte, saa blev det
Darwins sag at skaffe bevis for, at der ikke findes noget brud i ud-
viklingen mellem den forsvindende og den kommende art, at de er en
frugt af udvikling, ikke af særskilt skabelse. — Jeg maa virkelig siges
her i landet ved seks udgaver af mit værk, fer of Creation"
udkom i 1842 (1844), at ha banet veien for Darwins arts-teori". Af
BLyells Life and Letters", brev til Haeckel 2det bind s. 436, af 23de
november 1868. Professor Huxleys anmærkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
