Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Arvelighedslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
støttes eller skades i sin utvikling. Men disse kimpaavirkninger
har vel neppe nogen betydning for de senere slegtled, i alle
fald vites intet herom.
Maaske kan forældres alkoholisme medføre, at livskraften hos
det nærmeste avkom forringes som følge av en forgiftning av kjøns*
cellene (kimskade). Nogen dyreforsøk av Hodge peker i den
retning. Han alkoholiserte hunder gjennem lange tider og
anvendte hertil meget store doser. Lot han dernæst to saaledes
alkoholiserte hunder parre sig indbyrdes, hadde hvalpene liten
levedygtighet. Ved nogen av disse forsøk blev der stanset med
tilførsel av alkohol efterat undfangelsen hadde fundet sted, men
resultatet blev det samme for avkommets vedkommende. Tyd*
ningen vanskeliggjøres imidlertid derved, at disse skadevirkninger
uteblev i ett tilfælde da kun handyret var blit alkoholisert. Ved
de forsøk som gav positivt resultat, dreiet det sig derfor maaske
om en forgiftning av fostrene paa tidlige utviklingsstadier. For?
søkene blev heller ikke utført i nogen særdeles stor utstrækning.
Overhodet er begrepet kimskade ikke klarlagt endnu.
3. Hos laverestaaende organismer kjendes der eksempler paa,
at mikrober vandrer ind i eggcellene for paa den maate at over*
føre smitsomme sygdomme fra ophav til avkom.
Foster lidelser (og kimskader) har jo sin store betydning
for de rammede individer; men for racens liv og trivsel frem*
over i tiden kommer disse forhold litet i betragtning. Det er
kun barnene, som lider i disse tilfælder, mens barnebarnene —
og det fjernere avkom — gaar fri. Ved arvelige lidelser stræk*
ker virkningene sig derimot kanhænde gjennem tusinder av aar.
Indtil aar 1900 var læren om arvelighet temmelig ubestemt
og svævende. Særlig ved den franske sindssykelæge Morels
arbeider fik fra 1850 aarene den opfatning stor utbredelse, at
sygdomsarv hadde en fremadskridende ondartet karakter, saa*
ledes at de belastede slegter endog hadde tendens til at gaa
helt tilgrunde i løpet av faa generationer som følge av sinds*
sygdom, aandssvakhet og ufrugtbarhet. Denne degenerations*
lære har imidlertid ikke noget videnskabelig grundlag. Det
samme gjælder om den lære, hvorefter individene arvet V a part
fra hver av forældrene, lU fra hver av bedsteforældrene o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
