Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Arvelige lidelser - Dominerende (positive) arvelidelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Dominerende (positive) arvelidelser.
Hvis en arvelig lidelse har dominerende karakter, vil den
abnorme persons arvestof enten ha sammensætningen A A eller
Aa. I sidste fald er den normale egenskap tilstede som en
skjult kjerne. Som oftest vil man i menneskelivet støte paa
dette sidste forhold, idet de abnorme individer paa sjeldne und*
tagelser nær nedstammer fra forældre, hvorav ihvertfald den ene
var normal.
Tilfældene 1, 3 og 5 (s. 18) vil følgelig næsten aldrig indtræffe,
men om saa skulde ske, faar alle barnene den arvelige lidelse,
idet muligheten av normalt avkom her er udelukket.
Tilfældet 4 kan vistnok lettere tænkes, men vil allikevel
spille en høist underordnet rolle; det forutsætter jo, at begge
de to personer, som parres, lider av samme arvelige lidelse.
Følgen av en saadan kombination vil forøvrig efter sandsyn*
lighetsberegning bli, at 75 % av barnene blir abnorme, og at
25 % gaar fri.
I tilfældet 6, som uten sammenligning vil være det hyp*
pigste, blir av barnene gjennemsnitlig 50 % abnorme og 50
% normale.
Er begge egtefæller normale — som i tilfældet 2 — kan ingen
av barnene faa nogen arvelig lidelse av dominerende karakter.
Vi utleder herav følgende praktiske slutninger: En arvelig
lidelse, der forholder sig paa dominerende vis, fører som oftest
til, at sygdommen gjennemsnitlig overføres til ca. 50 °/o av
barnene. Lidelsen kan derimot aldrig springe over noget nor*
malt mellemled, og de barn av abnorme forældre, som personlig
er gaat fri for lidelsen, er ogsaa blit fuldstændig renset for
det abnorme anlæg, saa at enhver videre fare for deres avkom
er udelukket.
Holder disse forutsætninger stik, kan der altsaa i visse til*
fælder trækkes fuldstændig sikre slutninger om avkommets
skjæbne (i den specielle henseende); i atter andre tilfælder kan
der ialfald trækkes slutninger efter en sandsynlighetsregel.
Om arvelige lidelser hos mennesket, som helt eller tilnær*
melsesvis følger disse principper, skal jeg væsentlig efter Bate*
son1 anføre følgende:
1 W. Bateson: Mendel’s Principles of Heredity. Cambridge 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
