Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Mutation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
MUTATION
Hvorledes arvelige egenskaper opstaar og forsvinder.
Arvestoffet er et produkt av aartuseners utvikling. Til gjen*
gjæld hænder det sjelden, at nogen ny arvelig egenskap opstaar
for vore øine. Vekslende ydre livsbetingelser kan nok bevirke
variationer av mangfoldige slags hos de levende organismer, baade
med hensyn paa former og funktioner, men disse variationer
har rent individuel beskaffenhet og sætter ikke spor hos avkom*
met (s. 5). I dette forhold er der baade vemod og trøst —
vemod, fordi den høieste anspændelse av fysiske og psykiske
evner ikke kommer barnene tilgode gjennem arv — trøst, fordi
hver ny generation fødes like sund og evnerik, trods forældres
synd og forsømmelse.
Denne regel, hvorefter de «erhvervede egenskaper» ikke
gaar i arv, gjælder dog neppe absolut. Bl. a. er det lykkedes
Kammerer ved forsøk med frosk og salamandre at fremkalde
instinktforandringer, som har holdt sig i nogen slegtled paa
tilsynelatende arvelig vis1.
Selve utviklingslæren (evolutionsprincippet) kræver desuten
som sin forutsætning, at de arvelige egenskaper maa være blit
til efterhvert i utviklingsløpet.
For tiden synes det ellers at være den fremherskende lære
i biologiske kredse, at enhver ny, arvelig overførbar egenskap,
optrær pludselig, støtvis, uten overgange, ved saakaldt mutation.
Forandringen er der en vakker dag, uten at man kanske aner
nogen aarsak dertil.
Mutationslæren støtter sig i første række til det grundlæg*
gende arbeide av botanikeren Hugo de Vries: Die Mutations*
theorie (1901—1903). Ved rendyrkning av ophavsformen Oeno*
thera Lamarckiana opstod der gjennemgaaende, i et litet procent*
antal av tilfælder, nye former eller mutanter: Oenothera nanella,
rubrinervis, oblonga, albida, lata, gigas m. v. Disse mutanter
var i visse henseender tydelig forskjellige fra sit ophav, og heller
ikke dreiet det sig her om nogen avspaltning fra bastardformer.
Mutantene avlet dernæst sine egne like gjennem mange led,
hvad der jo tydelig beviser, at de nydannede egenskaper hadde
1 Alette Schreiner: Skapende kræfter. 1912 s. 267 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
