Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Mutation - Racebegrepet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
stoffet enten erholder mindst én faktor i tilgift eller at det taper
en saadan — d. v. s. at der istedenfor «n» faktorer optrær n-f 1
eller n v 1. I første fald dreier det sig om positiv (progressiv),
i sidste fald om negativ (regressiv) mutation.
Nydannede positive faktorer sætter sig straks merkbare spor
i den færdige organisme. Har der f. eks. i sædcellen dannet
sig en ny faktor A. — mens eggcellen er uforandret — vil den
befrugtede eggcelle ha sammensætningen Aa., hvilket betyr, at
den til A. knyttede egenskap bryter frem.
Anderledes stiller det sig ved svind eller utfald av tidligere
eksisterende faktorer. Mister sædcellen den forut virksomme
faktor B — uten at eggcellen omdannes paa tilsvarende vis —
faar den befrugtede eggcelle sammensætningen B b., d. v. s.
— ved utpræget dominans, — at avkomsorganismen tilsyne*
ladende ikke undergaar nogen forandring. Først naar to indi*
vider av typen B b. møtes i parring, og formen b. b. avspaltes^
blir den negative mutation kjendbar; men før denne situation
indtræffer, kan der hengaa mange generationer, r egnet fra det
øieblik, da den mutative forandring fandt sted indenfor arve*
stoffet. Det er endog mulig, at negative mutationer forblir
latente for bestandig. Recessive arvelidelser skulde efter dette
regelmæssig ha sin aarsak langt tilbake i tiden (jvf. s. 62).
Til at utrydde arvelidelser kjendes kun et middel: sterilisa*
tion av det kompromiterte arvestof.
Racebegrepet.
Enhver art i Linnees betydning opløser sig i underavdelin*
ger, racer. Dette er ihvertfald. den gjennemgaaende regel.
Racene besidder de almindelige kjendemerker, som tilhører
vedkommende art; men ved siden derav har hver enkelt race
sine specielle sondringsmerker.
To racer indenfor samme art maa under enhver omstændig*
het avvike fra hinanden med hensyn paa én arvelig hold*
bar egenskap; oftest avviker de fra hinanden i flere hen*
seender. Erfaringsmæssig er de fleste arter sammensat av en
rik mangfoldighet av racer.
Som oftest kan racer, som tilhører samme art, parre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
