Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Racebegrepet - Degenrationsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
indbyrdes og gi frugtbart avkom. Av den grund opstaar der
let racetblandinger. De egenskaper, som trær i vekselforhold
til hinanden ved krydsning mellem forskjellige racer, antages
i grundtrækkene at følge de Mendel’ske regler. Saaledes vil
det f. eks. kunne hænde, at enkelte individer, som nedstammer
fra blandingsracer, kan ha rent racepræg. Dette vil lettest
ske, hvis racene kun skiller sig fra hinanden ved nogen faa
sondringsmerker.
Sandsynligvis maa der regnes med langt flere menneske*
racer end hittil antat. Imidlertid er dette emne litet bearbeidet
endnu. Det er f. eks. meget vel mulig, at den saakaldte
nordeuropæiske race i virkeligheten utgjør en racegruppe,
som omfatter en flerhet av nærbeslegtede racer. For vort land
vilde det ha sin specielle interesse at faa undersøkt, om der
forekommer særegne racer i de forskjellige landsdeler, som f. eks.
Sætersdalen, Hallingdal, Søndfjord o. s. v.
Det ligger i enhver races natur, at den bevarer sin egenart
ned igjennem tiden, forutsat at ikke dette forhold forstyrres ved
raceblandinger. Ved mutation indenfor en race, kan der opstaa
nye racer. For menneskets vedkommende kjendes der intet
eksempel paa, at nogen race har undergaat forandring i løpet av den
historiske tid.
Den følgende fremstilling av degenerationsproblemet vil
desværre mangle betydelig i klarhet, fordi at de menneskelige
racer og deres fordeling for tiden ikke lar sig bestemme paa
nogen tilfredsstillende vis.
DEGENERATIONSPROBLEMET
Degeneration betegner det forhold, at avkommet har en
svakere konstitution end ophavet.
Her melder sig straks det spørsmaal, om der findes nogen
virkelighet, som svarer til dette degenerationsbegrep.
Ved en organismes «konstitution» forstaaes den sluttede
sammenhæng av de varige, stabile egenskaper. Disse — kont
stitutionelle — egenskaper kan nok fremtræde paa noget
forskjellig vis efter aldersperiodene, men forøvrig holder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
