Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Læren om folkeformerelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Hvis et land skal kunne opta et meget stort fødselsoverskud,
maa dets næringsveier byde paa rike utviklingsmuligheter — det
vil praktisk talt si et av to: enten megen dyrkbar, men uop*
dyrket mark som f. eks. i Rusland og delvis Tyskland eller
ogsaa betingelser for raske fremstøt paa industriens omraade
(Tyskland). Ligger forholdene for øieblikket mindre gunstig
an i disse retninger, melder emigrationen sig som det mest nær?
liggende middel.
Vil et folk heller ikke benytte sig av denne utvei i nogen
større utstrækning, maa der skrides til en megen sterk begræns*
ning av barnetallet i familiene, naar næringslivet ikke er tilstræk*
kelig elastisk organisert til at gi efter for trykket. Saaledes
har forholdet øiensynlig været i det 19de aarhundredes Frankrike.
England og de skandinaviske land har derimot værget sig
mot overbefolkning væsentlig ved hjælp av emigrationen, ialle*
fald indtil den allerseneste tid. At denne utvandring fra Nord*
vest*Europa har været et yderst værdifuldt progenerativt moment
i menneskehetens utvikling tør være hævet over tvil.
Eiendommelig for de fleste vesteuropæiske folk i nutiden
med undtagelse av Frankrike er den forholdsvis livlige folke*
formerelse trods ringe fødselshyppighet. Det spørsmaal kan da
melde sig, om det stort set har nogen racehygienisk interesse,
hvorvidt folkeformerelsen sker paa den ene eller anden maate
— f. eks. efter formelen: 7 fødte -h 5 døde = 2 gjenlevende eller
5 f. -f- 3 d. = 2 gj .l. Man kunde tænke sig, at der blev et utvalg
av særskilt gode liv tilbake, naar døden fik gjøre den rikest
mulige høst. Isaafald vilde det hygieniske fremskridt virke som
en degenerativ faktor. Men noget virkelig holdbart grundlag
for en saadan opfatning eksisterer der ikke. Den større
dødelighet i fortiden berodde i ganske stor utstrækning paa de her*
jende epidemiske sygdomme, der rammet baade sterke og svake
iflæng: pest, kopper, kolera, difteri, tyfoidfeber, koldfeber m. v.
«For en række smitsomme barnesygdomme er antallet av aarlige
dødsfald i flere land i løpet av de sidste 20—30 aar gaat ned til
en fjerdedel eller mindre. Dette gjælder saaledes mæslinger»
skarlagensfeber, kighoste og ikke mindst diphteritis og strupe*
hoste». (Jensen og Koefoed). Nogen fuldstændig oversigt over
spørsmaalet har man endnu ikke.
Kan der nutildags opnaaes en like værdifuld folkeformerelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
