Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighedslæren - Den svenske adels utdøen (efter Fahlbeck)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Den svenske adels utdøen (efter Fahlbeck).
En næste metode til at bestemme forholdet mellem kultur
og folkeformerelse bestaar deri, at man undersøker de paa hin?
anden følgende slegtled indenfor en eller anden typisk over*
klasse. Denne vei har P. Fahlbeck slaat ind paa i sine meget
indgaaende studier over Sveriges og Finlands adel. Sit materiale
har han hentet fra Riddarhusets genealogier, samt «svenska adelns
ättartaflor», som blev utgit i midten av det 19de aarh.
Man mottar straks et overvældende indtryk av dødens her*
jinger gjennem et tabelverk paa 165 sider over «utslocknade
atter» — med kjendte navne som Oxenstjerna, Torstensson, Horn,
Banér, von Königsmarck m. v. stillet i spidsen. Tilsammen
opfører forf. 638 gjenlevende og 2324 utdøde adelsfamilier.
Men dette første indtryk mildnes ved den omstændighet, at
«atten» 1 betyr den ubrutte mandslinje, bærerne av familienavnet
(hustruer medregnet). Av en ættefars (navnestifters) descen*
denter vil det gjennemgaaende kun bli et litet mindretal, som
hører «ætten» til. Saaledes findes der ikke længer nogen av
«ætten» Vasa i Sverige, men derimot flere hundrede svenske slegter,
som kan regne Gustav Vasa blandt sine aner. (Fahlbeck s. 40).
Til belysning av dette almindelige forhold kan vi gaa ut
fra det enkleste tilfælde, at en ættefar (eller navnestifter) har
like mange sønner og døtre, og at dette forhold gjentar sig i
de senere generationer. Det vil da være klart, at de mandlige
descendenter i den rene mandslinje utgjør halvparten av vedk.
ættefars samtlige efterkommere i første led, 74*parten i 2det led,
Vs*parten i 3dje led o. s. v. Derfor hører det ogsaa til de
almindeligste foreteelser, at «ætter» utdør. Saa vil f. eks. uvæ*
gerlig ske, om en ættefar kun har døtre, eller hans sønner dør
før moden alder.
Der er allikevel neppe nogen grund til at tvile paa, at de
svenske adelsfamilier virkelig er utdød i en uforholdsmæssig stor
utstrækning. «Egteskapeligheten» og folkeformerelsen har tydelig*
vis været adskillig mindre end hos befolkningen forøvrig. Vi skal
høre, hvad Fahlbeck beretter herom: «Uti samtliga [utslocknade]
ätter, tagna öfver ett, förhålla sig de giftasvuksne — för att
endast angifva dem —, som varit och som icke varit gifta, så*
1 «Familie» vilde formentlig ha været en korrektere betegnelse end «ätt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
