Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Forholdsregler mot daarlig arvestof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RACEHYGIENE
Den praktiske racehygiene stiller sig som formaal at bekjæmpe
de degenerative indflydelser. Hertil tjener de negative for*
holdsregler, som gaar ut paa at gjøre det daarlige arvestof ufrugt*
bart. Men ulike mere vigtig er det positive arbeide for at bringe
det værdifulde arvestof til at formere sig saa sterkt som mulig.
FORHOLDSREGLER MOT DAARLIG ARVESTOF
Uavhængig av menneskets bevisste medvirken bidrar de
veneriske sygdomme, syfilis og gonorrhoe, til at nedsætte frugt*
barheten. Herpaa beror tildels den ringe natalitet indenfor den
kriminelle befolkning, indbefattet de prostituerte.
Folkeformerelsen kan iøvrig begrænses ved 1. operativ steri*
lisation (ufrugtbargjørelse), 2. avsperring mellem de to kjøn,
3. egteskapshindringer, 4. barnemord, 5. fosterfordrivelse og 6.
preventive forholdsregler ved det seksuelle samliv.
Operativ sterilisation lar sig utføre paa to vis, enten ved
jjernelse av selve kjønskjertlene (kastration) eller ved under*
binding henh. av sædstrengene og egglederne. Mens der ved
kastration1 tilføies individet en betydelig skade baade legemlig
og sjælelig, synes den nævnte underbinding at være et forholdsvis
1 Utføres kastration paa voksne individer kan kjønsdriften ofte bevares
temmelig usvækket i længere tid; derfor er kastration ikke noget særdeles
virksomt middel likeoverfor sedelighetsforbrydere. Ved «underbinding» hol*
der kjønsdriften sig væsentlig uforandret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
